Manchester United nærmer sig tilgangen af Bayern München-spilleren Noussair Mazraoui, som efter planen skal til lægetjek på Old Trafford tirsdag.
Noussair Mazraoui er på blokken i Manchester United.
Det har forlydt gennem de seneste uger, og nu melder Foot Mercato, at en transfer er meget tæt på.
Ifølge mediet har Bayern München nemlig givet grønt lys til, at 26-årige Mazraoui kan skifte til Manchester United.
Højrebacken vil derfor flyve til England i løbet af i næste par dage, lyder det.
Går alt efter planen, skal marokkaneren igennem det obligatoriske lægetjek på tirsdag, før han kan gennemføre skiftet.
Forventningen er, at Mazraoui sætter sin underskrift på en kontrakt med United, der løber til 2029 med option på et år mere.
Forsvarsspilleren står alt i alt noteret for 55 kampe i Bayern-trøjen, hvor det er blevet til et enkelt mål og otte assists.
Han har været i Bayern siden juli 2022.