Arsenal er efter sigende på udkig efter en ny mand til angrebet, og i den forbindelse kigger man på Dušan Vlahović fra Serie A-storklubben Juventus.
Dušan Vlahović har flere gange tidligere været kædet sammen med Arsenal, og der er angiveligt stadig interesse.
I hvert fald melder The Daily Briefing, at Arsenal kigger på Vlahović frem mod transfervinduet, der åbner til januar.
The Gunners har længe været meldt på jagt efter en ny spidsangriber, og her skulle serberen altså være et emne.
24-årige Vlahović har fået en ganske fornuftig start på sæsonen i Juventus, hvor han er fast mand på toppen.
Her er det foreløbig blevet til ni scoringer samt et enkelt oplæg til mål og 16 kampe for den italienske storklub.
Dušan Vlahović står dertil noteret for i alt 31 landskampe for Serbien, hvor han har bidraget med 13 kasser.
Hans kontrakt med Juventus udløber i 2026.