Premier League-storklubben Arsenal er blandt bejlerne til den talentfulde Brighton-angriber Evan Ferguson. Det melder mediet Football Insider.
Brighton har igennem efterhånden længere tid været kendt for at udvikle talenter, blandt andre Evan Ferguson.
Den unge angriber har været stærk for Premier League-klubben i denne sæson, og det har Arsenal noteret sig.
Det skriver Football Insider.
Ifølge mediet er The Gunners blandt de klubber, som viser interesse for at hente den 19-årige offensivspiller.
Ferguson har desuden været kædet sammen med topklubber som Chelsea, Manchester United og Tottenham.
Han bliver dog næppe billig at lokke væk fra Brighton, da hans værdi ifølge Transfermarkt overstiger 480 millioner kroner.
I denne sæson har Ferguson alt i alt spillet 31 kampe for klubben, hvor det er blevet til seks mål og to assists.
Angriberen står dertil noteret for otte kampe for det irske landshold, hvor han har kvitteret med tre scoringer.