Den tidligere Chelsea-manager er på ønskelisten i Napoli, som vil ansætte ham, hvis man ender med at fyre cheftræner Rudi Garcia. Det melder Sky Sports.
I sidste sæson sikrede Napoli sig det italienske mesterskab for første gang i mange år, men de er kommet skuffende fra start i denne sæson.
Derfor overvejer klubben efter sigende at fyre cheftræner Rudi Garcia, og skulle han blive fyring, har man udset sig en afløser.
Det drejer sig om Antonio Conte, som ifølge Sky Sports er Napoli-ledelsens klare favorit.
Klubbens præsident, Aurelio De Laurentiis, skulle således have italieneren øverst på sin ønskeseddel.
54-årige Conte står i øjeblikket uden klub, efter han forlod Tottenham tilbage i slutningen af marts måned.
Tidligere har Antonio Conte været i store klubber som Juventus, Inter og Chelsea.
Napoli indtager i skrivende stund en 5. plads i Serie A, hvor det er blevet til 14 point efter otte kampe.