Den danske landsholdsspiller Andreas Skov Olsen er på blokken i tre Premier League-klubber, og Club Brugge har nu smækket et prisskilt på ham.
Andreas Skov Olsen har gjort det godt i Club Brugge, og nu kan danskeren have kurs mod et skifte til Premier League.
Det melder Football Insider.
Ifølge mediet er der således tre klubber i den bedste engelske række, der har rettet kikkerten mod Skov Olsen.
Det drejer sig efter sigende om West Ham, Tottenham og Aston Villa.
Det bliver dog ikke helt billigt at sikre sig den 24-årige kantspiller, da Club Brugge kræver en klækkelig sum for ham.
Det forlyder således, at Skov Olsen koster i omegnen af 235 millioner kroner.
I denne sæson har danskeren samlet set spillet 16 kampe for klubben, hvor det er blevet til fem mål og en assist.
Andreas Skov Olsens kontrakt med Club Brugge udløber i sommeren 2026.