Real Madrid bliver fra den kommende sæson to klub-legender fattigere. Det drejer sig om midtbanekreatøren Guti og angrebsesset Raul.
Den spanske storklub Real Madrid har mistet to storprofiler igennem en årrække. Først blev det en kendsgerning at Guti forlod hovedstadsklubben til fordel for tyrkiske Besiktas, som den 33-årige midtbanekreatør har underskrevet en toårig kontakt med.
Guti nåede dermed at spille i Real Madrid igennem imponerende 24 år. I Besiktas genforenes han med den tidligere Real Madrid-cheftræner Bernd Schuster.
En anden af klubbens helt store spillende legender, Raul, har ligeledes valgt at søge nye græsgange. Efter 16 i Real Madrids førsteholdstrup har Raul valgt at skifte til den tyske klub Schalke 04.
“Det har været en svær beslutning. Jeg vil altid være loyal over for Real Madrid. Jeg har givet mig fuldt ud og jeg har været glad for at spille i klubben, og fremover vil jeg hjælpe klubben på alle mulige måder,” forklarede Raul på et pressemøde.
Raul nåede derved at repræsentere Real i 741 kampe, hvor han nettede 323 gange.