Schalke 04’s topscorer Kevin Kuranyi har kontraktudløb til sommer, men det er øjensynligt ikke noget, som gør cheftræner Felix Magath desperat. Han vil tværtimod først snakke forlænge, når der er klarhed om holdets udfordringer i næste sæson.
En række italienske medier skrev for nyligt, at Schalke 04’s Kevin Kuranyi, var et varmt navn blandt storklubberne, idet han er topscorer med 12 mål i denne sæson.
Han er efter sigende tæt på at underskrive en kontrakt med Juventus, og han kan skifte ganske gratis, eftersom hans kontrakt allerede udløber til sommer.
Trods den store interesse fra udenlandske bejlere er cheftræneren Felix Magath dog ikke synderligt vild for at signere en kontraktforlængelse med Kuranyi på nuværende tidspunkt.
Begrundelsen er, at cheftræneren vil se, om holdet formår, at sikre sig en billet til europæisk fodbold i næste sæson. I øjeblikket ligger holdet på en tredjeplads, der giver adgang til Champions League-kvalifikationen.
Den nærmeste forfølger i toppen er Hamburger SV, og de ligger hele otte point efter.