Jürgen Klopp griner ad rygterne om Liverpools interesse i Kylian Mbappé, da franskmanden ifølge manageren er alt for dyr for den engelske storklub.
24-årige Kylian Mbappé rygtes kraftigt væk fra Paris Saint-Germain for tiden, hvor en række forskellige bejlere nævnes.
Det gælder blandt andet Liverpool, men de rygter skyder klubbens manager, Jürgen Klopp, nu til jorden.
“Vi griner ad det,” udtaler Klopp ifølge Reuters og uddyber:
“Jeg kan sige, at jeg synes, han er en rigtig dygtig spiller, men de finansielle forhold passer slet ikke til os. Jeg ønsker ikke at ødelægge historien nu, men så vidt jeg er orienteret, er der ikke hold i den,” lyder det fra Liverpool-manageren.
Foruden Liverpool har Kylian Mbappé været sat i forbindelse med klubber som Real Madrid, Al Hilal, Arsenal og Chelsea.
Den franske superstjerne har kontraktudløb med PSG næste sommer, hvorfor de ønsker at sælge ham nu.