Den brasilianske landsholdsspiller Alisson er efter sigende åben for at tage til Saudi-Arabien, hvis et tilstrækkelig attraktivt tilbud lander i indbakken.
Alisson har længe været en afgørende spiller for Liverpool, hvor han er fast mand mellem stængerne på Anfield.
Men det kapitel kan snart være ved vejs ende.
Rudy Galetti melder således, at Alisson er åben for at skifte til den saudiarabiske liga.
Keeperen vil helst blive i Europa, men hvis et tilstrækkelig godt tilbud tikker ind, vil han nok ikke kunne afslå det.
31-årige Alisson kan dermed blive den næste mand i rækken af Liverpool-spillere, der skifter til Saudi Pro League.
Tidligere har Roberto Firmino, Fabinho og Jordan Henderson taget turen.
I denne sæson har Alisson samlet set optrådt 32 gange i den røde trøje, hvor det er blevet til 11 clean sheets.
Målmanden har en kontrakt med Liverpool, der løber frem til sommeren 2027.