Den tidligere Chelsea- og Manchester United-spiller Nemanja Matic er på blokken i Fulham, og serberen skulle være meget opsat på at forlade Rennes.
Nemanja Matic har en stor fortid i Premier League, hvor han i en længere årrække tørnede ud for Chelsea og Manchester United.
Og nu kan den efterhånden 35-årige serber snart gøre comeback i engelsk fodbold.
Det melder Gianluca Di Marzio.
Ifølge den italienske journalist er Matic nemlig på blokken i Fulham, der er på udkig efter oprustning til den centrale del af midtbanen.
Her skulle den bundrutinerede Rennes-spiller være et emne, og et skifte kan meget vel blive ført ud i livet.
I hvert fald forlyder det, ar Nemanja Matic selv meget gerne vil væk fra Ligue 1-klubben, hvor han har været siden i sommer.
I denne sæson har Matic samlet set optrådt 19 gange for Rennes med tre assists til følge.