Liverpool leder med lys og lygte efter en erstatning for Jürgen Klopp, og blandt navnene på listen er angiveligt Inter-cheftræner Simone Inzaghi.
Til sommer er Jürgen Klopp fortid i Liverpool, og der arbejdes derfor på højtryk for at finde en fuldgod afløser.
I den forbindelse nævnes navne som Xabi Alonso, Thomas Frank og Roberto De Zerbi, og nu overvejes endnu en italiener.
Det melder Enrico Camelio.
Ifølge journalisten drejer det sig om Simone Inzaghi, der har gang i en forrygende sæson som cheftræner for Inter.
Her topper man Serie A med intet mindre end 16 point ned til Juventus på 2. pladsen, og det har Liverpool noteret sig.
The Reds kan lokke Simone Inzaghi med en tredobling af den løn, han i øjeblikket får for at stå i spidsen for Inter.
I øjeblikket menes italieneren at tjene omkring 41 millioner kroner om året i Serie A-storklubben.