Det kører ikke på skinner i Manchester United, og klubbens førsteprioritet skulle være at få hentet en ny venstreback. Det melder Florian Plettenberg.
Søndag aften spillede Manchester United 1-1 mod Ipswich, og holdet indtager lige nu en 12. plads i Premier League.
Klubben menes derfor at være på jagt efter forstærkninger til holdet, og nu har man besluttet sig for en førsteprioritet.
Det rapporterer Florian Plettenberg.
Ifølge journalisten vil United-manager Rúben Amorim således prioritere at få hentet en ny venstreback til Old Trafford.
Her skulle Alphonso Davies være øverst på ønskelisten, lyder det i samme ombæring.
Det kan dog blive en udfordring for De Røde Djævle, at Bayern München-spilleren bestemt ikke er billig i lønkroner.
I denne sæson har 24-årige Davies samlet set spillet 16 gange for Bayern, hvor det er blevet til tre oplæg til mål.
Canadierens kontrakt med den tyske storklub står til at udløbe til sommer.