FC København skal på jagt efter en erstatning for Victor Nelsson, og klublegenden Mathias “Zanka” Jørgensen er interessant, siger Jess Thorup.
FC København solgte tidligere på ugen forsvarsprofilen Victor Nelsson til tyrkiske Galatasaray.
Derfor skal klubben på jagt efter en ny erstatning for den 22-årige centerforsvarer.
Klubbens cheftræner Jess Thorup kalder klublegenden Mathias “Zanka” Jørgensen for et interessant emne.
“Vi har hele tiden sagt, at Mathias Zanka har en historik, der gør, at han er interessant for de fleste klubber, og det er han også for FC København,” siger Jess Thorup ifølge Ritzau.
31-årige “Zanka” var i sidste sæson udlejet til netop FCK fra sin tyrkiske arbejdsgiver Fenerbahce.
Zankas kontrakt med Fenerbahce løber frem til sommeren 2022.