bet365
bet365

Håland-agent om Barca: Har aldrig talt med dem

0
Håland-agent om Barca: Har aldrig talt med dem

Foto: shutterstock.com

Dortmund-kometen Erling Hålands agent Mino Raiola afviser, at han har talt med FC Barcelona-præsidentkandidaten Emili Rousaud om en forhåndsaftale. 

Der er præsidentvalg i FC Barcelona i januar, og kandidaterne er begyndt at komme med forskellige valgløfter for at vinde posten i toppen af La Liga-storklubben.

Senest har præsidentkandidat Emili Rousaud været ude og sige, at han har landet en aftale med en topspiller i Europa, og at spilleren hentes til Barca, såfremt Rousaud bliver valgt.

Ifølge en række medier er der tale om Borussia Dortmunds unge supertalent Erling Håland, men nordmandens agent Mino Raiola forsikrer, at rygterne er usande.

“Jeg har aldrig talt om Håland med en præsidentkandidat i Barcelona, og jeg kommer heller ikke til at gøre det,” udtaler Raiola til tyske Sport1 og tilføjer:

“Når der kommer en ny præsident i januar, kan han ringe til mig,” lyder det fra agenten.

Skal man tro den anerkendte spanske sportsjournalist Guilleme Balague, har der været dialoger mellem Rousauds allierede Josep Maria Minguella og netop Mino Raiola om den unge angriber.

Jorginho-agent: Vil ikke udelukke Italien
Bekræftet: Ung AaB'er afbryder lejeophold

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE