bet365
bet365

Gravgaard stopper øjeblikkeligt i Randers

0
Michael Gravgaard har besluttet sig for at stoppe i Randers FC øjeblikkeligt. Han erkender, at den sportslige nedtur er hans ansvar.

I januar måned meddelte Michael Gravgaard, at han ville stoppe i Randers FC, efter ledelsens fyring af cheftræner Ricardo Moniz.

Gravgaard blev dog på posten for at gennemføre transfervinduet for klubben samt andre administrative opgaver.

Nu har han dog besluttet, at han trækker sig øjeblikkeligt, selvom erstatningen endnu ikke er fundet. Han medgiver, at han har et stort ansvar for den sportslige nedtur.

“Det er selvfølgelig stort. Selvfølgelig er det det. Min største fejl er, at jeg ikke så hullerne i osten noget tidligere, og de største huller var kulturen. Det er svært at forklare, og jeg har ikke lyst til at hænge nogen ud, men det var blandt andet derfor, jeg ansatte Moniz til at ruske op i det hele,” siger Gravgaard til BT og tilføjer:

“Vi har nogle rigtig, rigtig dygtige talenter, men hvorfor får de ikke sat deres aftryk på samme måde som mange andre steder i Superligaen? Der har vi da fejlet. Hvorfor mislykkes samtlige udenlandske spillere, vi har hentet men blomstrer andre steder? Det er fandme dygtige spillere, flere af dem med A-landskampe på CV’et, og det er ikke landskampe for bananrepublikker.”

Officielt: Marco Reus forlænger til 2023
Video: Analyse af FCM's vinter-transfervindue

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE