FC København bekræfter, at de har modtaget et købstilbud fra tyske VfL Wolfsburg på angriberen Jonas Wind.
FC København kan lørdag bekræfte, at man har modtaget et købstilbud på angrebsprofilen Jonas Wind fra tyske VfL Wolfsburg.
“Der pågår i øjeblikket forhandlinger mellem parterne, og der er ikke sikkerhed for, at en aftale vil blive indgået,” skriver FC København på klubbens hjemmeside og tilføjer, at man ikke har yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.
Wolfsburg har i dag solgt Daniel Ginczek til Fortuna Düsseldorf, så derfor har klubben brug for en ny angriber.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger, så skulle Wolfsburg være klar til at betale 15 millioner euro for en ny angriber, svarende til 111 millioner kroner.
22-årige Wind har i denne sæson spillet 27 kampe, scoret 11 mål og leveret seks assists.