bet365
bet365

Emil Lyng til FCN på lejeaftale

0

Emil Lyng til FCN på lejeaftaleDen danske U21-landsholdsspiller Emil Lyng skifter fra franske Lille til FC Nordsjælland på en lejeaftale.

FC Nordsjælland har sikret sig en offensiv forstærkning i form af U21-landsholdspilleren Emil Lyng, der skifter på en lejeaftale fra franske Lille. Emil Lyng gennemgik lægetjek på FC Nordsjællands træningslejr på La Manga, og skal således spille for FCN resten af sæsonen.

”Vi har undersøgt muligheden for at tilføre vores offensiv mere saft og kraft, og mener vi har fået dette i Emil Lyng. Han har en god fysik og er en ung sulten angriber, som passer ind i vores koncept,” udtaler sportschef Jan Laursen til FCN’s hjemmeside og fortsætter:

”Dels er han vant til vores spillekoncept, fordi han dagligt har trænet et tilsvarende hos Frankrigs pt. stærkeste hold, og dels så kender han flere af vores spillere fra U/21 landsholdet. Så vi føler, betingelserne er optimale for, at Emil hurtigt vil kunne tilpasse sig i FC Nordsjælland.”

21-årige Emil Lyng ser frem til udfordringen i Nordsjælland.

”Jeg har valgt FCN på grund af spillerne og spillestilen, som jeg kender godt. De to ting har spillet en stor rolle, og derfor kom FCN foran de andre muligheder, jeg havde. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle til Nordsjælland, og jeg er meget glad for, at det blev sådan,” udtaler Emil Lyng til klubbens hjemmeside.

Emil Lyng har spillet i Lille siden sommeren 2008.

Spanske medier: Stort kaos i Real Madrid
Chelsea-talenter udlejes

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE