bet365
bet365

EM 2021 | Holdanalyse: Tyskland

0
EM 2021 | Holdanalyse: Tyskland

Foto: Shutterstock

Fodbold-transfers.dk’s blogger, Torben Aakjær, leverer en holdanalyse til nogle af holdene til EM 2021. Her kan du blive klogere på Tysklands landshold.

Hele 6 gange har (Vest)Tyskland været fremme i en EM-finale, med sejre og nederlag ligelig fordelt. Seneste triumf er tilbage fra 2006, hvor Sammer, Bierhoff og CO ”væltede” England, men sidenhen er der unægtelig ”løbet meget vand i åen” for holdet, som de seneste 15 år har været under ledelse af den nu 61 årige Joachim Löw, der stopper som landstræner.

SE OGSÅ: Forudsig EM 2021 (gratis) her

Igennem sine 15 år, har han stået i spidsen for ”Die Mannschaft” ikke færre end 189 kampe, hvilket er rekord som landstræner for Europas største nation. Han har styret sine hold igennem 7 slutrunder, med denne afsluttende som nr. 8, og kun Jupp Derwall og Berti Vogts kan se tilbage på en bedre sejrs procent.

Derwall der styrede tropperne fra 78-84 endte på en sejrsprocent på 65,7, og var bl.a. manden der stod bag EM-triumfen i 1980, mens Vogts var træner fra 90-98, hvor hans hold havde en sejrs procent på 64,7, og bl.a. var manden bag EM 96 guldet.

Löws aktuelle sejrsprocent er 64,4, og i skrivende stund mangler han som minimum 4 kampe (1 testkamp + 3 gruppekampe), og vinder holdet alle disse kampe, kommer han sejrsprocent op på 65,6, men i så fald venter der jo som minimum også endnu en kamp i første knockout-runde, så udover selve turneringen, har Löw helt sikkert også denne ”mindre” rekord at gå efter tænker jeg.

Men ellers behøves man bestemt ikke spekulere i om tyskerne er motiverede, for hvis der er noget, selv mindre stærke tyske hold altid evner, så er det at holde hovedet højt og tro på sig selv. Og det bliver der bestemt brug for, i det dette Löws sidste hold, langt fra er det stærkeste han har rådet over.

Tilbage fra de glade VM dage i 2014 er nu kun kvartetten Manuel Neuer, Toni Kross og de tilbagevendte Mats Hummels og Thomas Müller. Alle 4 er 30+ og alle har nok deres bedste tid bag dem, men det forventes ikke desto mindre at de alle 4 bliver krumtappen på et på mange måder anderledes tysk mandskab.

Den efterhånden 35 årige Neuer, havde især i 2020 en super sæson, hvor han efter manges mening, var Europas stærkeste keeper, og i den grad med til at sikre Bayern München endnu en triumf i Champions League, mens Toni Kroos i den netop afsluttede sæson, har kæmpet en brav kamp, for at et alderstynget Real Madrid mandskab kom så langt som de trods alt gjorde. Hummels har haft en fremragende sæson hos Dortmund, dog med enkelte udsving, mens Müller i den grad har blomstret i Bayern München, og måske er den mest formstærke af de disse 4 spillere.

SE OGSÅ: Tysklands EM 2021-trup

De senere år har Löw spillet både med 3 og 4 i forsvaret, men hvis vi tænker at han spiller med 4 bagude i et 4-3-3 system, så er mit bud på en start 11èr denne:

Manuel Neuer (anf.)

Mathias Ginter – Mats Hummels – Antonio Rüdiger – Robin Gosens

Joshua Kimmich (defensiv) – Ilkay Gündogan – Toni Kroos

Leroy Sane – Thomas Müller – Kai Havertz

Tyskland spillede forleden remis mod Danmark, men det er svært at tolke så meget ud fra den kamp, i det man udover at stille med 3 bagude (Süle, Hummels og Ginter), valgte at spare flere spillere, bl.a. Kroos der var ramt af Corona, Champions League vinder trioen Rüdiger, Havertz og Werner, samt playmakeren på den defensive midtbane, Gündogan.

Alle med undtagelse af Werner, forventes at starte inde på et optimalt tysk mandskab, der såfremt der vælges en 3-4-3 opstilling kan komme til at se således ud:

Manuel Neuer (anf.)

Niklas Süle – Mathias Ginter – Mats Hummels

Lukas Klostermann (wingback) – Joshua Kimmich – Ilkay Gündogan – Robin Gosens (wingback)

Leroy Sane – Thomas Müller – Kai Havertz

Et af hovedbruddene for Löw, er om han tør spille med begge sine playmakere, Gündogan og Kroos, sammen, for selvom Kimmich er bomstærk som defensivt midtbaneanker, så kan holdet sagtens ”knække midtover”, og derfor spekuleres der i om han hellere vil benytte Leon Goretzka, der er en arbejdshest, men som dog er skadet op til slutrunden, eller om han vil sætte Gladbach spilleren, Florian Neuhaus ind centralt som makker med enten Gündogan eller Kroos.

Det afhænger givetvis af modstanderen, men er et glimrende alternativ til en ellers ret forudsigelig opstilling, hvor kun fraværet af Timo Werner + Serge Gnabry fra Bayern München, måske skinner i øjnene.

Werner har dog haft mere end svært ved at slå igennem, og først og fremmest ramme modstandernes kasse i sin første sæson hos Chelsea, mens Gnabry, i modsætning til fantastiske 2020, bestemt ikke har spillet super godt i denne sæson.

Aakjærs dom:

Belært af erfaring, skal man aldrig undervurdere et tysk hold, men ligefrem Europamester tvivler jeg nu på at dette kuld bliver, men et forsigtigt bud er en semifinale, og så bør der heller ikke være med i dette hold – eller er der?

Holdanalysen er udelukkende udtryk for bloggerens egne holdninger.

Kort om Torben Aakjær:

Torben Aakjær har et indgående kendskab til fodboldens verden, efter at have arbejdet i den i knap 20 år. Han har bl.a. været scout i Herfølge BK, Hamburger SV og Manchester United. I øjeblikket arbejder han som rådgiver for den brasilianske klub, Sport Club Corinthians Paulista.

Officielt: PL-klubber fra ESL-projekt indgår forlig
EM 2021 | Holdanalyse: Belgien

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE