Fodbold-transfers.dk’s blogger, Torben Aakjær, leverer en holdanalyse til nogle af favoritterne til EM 2021-slutrunden. Her kan du blive klogere på Frankrigs mandskab.
SE OGSÅ: Forudsig EM 2021 gratis her
Frankrig, som er forsvarende verdensmestre og viceeuropamestre, er i min optik, den oplagte favorit til at vinde dette EM, og dermed gentage deres naboer, Spaniens bedrift fra EM 08/ VM 10, men før de når så langt, er der, med al respekt for et frygtindgydende mandskab, trods alt nogle positioner, der skal arbejdes med, på et ellers på overfladen usårligt hold.
Deschamps multi etniske mandskab, er en uovertruffen blanding af ekstra ordinært talent, fantastisk fysik samt den rette kombination af individualister, holdspillere og vindertyper.
Frankrig har, siden den første sorte spiller fik debut på landsholdet tilbage i 31, været klodens måske mest etnisk/kultur mixede mandskab, illustreret ved at da landet vandt VM 18, var der blot 2 (Pavard og Thauvin) spillere i 23 mands truppen, som 100% var franske spillere fra barnsben af. Og kigger man tilbage på de største navne som er udsprunget af den franske talentfabrik, må man notere sig at Michel Platini var barn af 2 italienere, Zinedine Zidane var barn af 2 algeriere, Eric Cantona var barn af en fransk far og en italiensk mor, mens Raymond Kopa havde polske forældre, og sådan kan blive ved i næsten en uendelighed.
I modsætning til de utallige gnidninger det har forårsaget på især hollandske, men også indimellem på tyske landshold, er det utroligt så gnidningsfrit det er gået for “Les Bleus”, omend der naturligvis har været mindre sammenstød igennem årene, men omkring de nuværende spillere, ser der ud til at være “fred”.
Hvis man kigger på EM kvalifikationen, hvor Frankrig sluttede øverst foran Tyrkiet i gruppe H, så vandt “Les Bleus” 8 kampe, spillede 1 remis + tabte 1. Alle point tab var til Tyrkiet.
Deschamps udvalgte spillere, scorede 25 mål i de 10 kampe, og målene blev scoret af 12 forskellige spillere, med Oliver Giroud som topscorer, ikke kun for Frankrig, men for hele gruppen, med sine 6 mål. Den 33 årige Chelsea angriber, er nu kravlet op på 3`de pladsen, over Frankrigs mest scorende spillere nogensinde, hvor han i skrivende stund står noteret for 39 mål i 93 kampe, og tallet overgås blot af Thierry Henry og Michel Platini, med henholdsvis 51 og 41 mål.
Det er pudsigt, at Giroud som bekendt langt fra er fast mand i sin klub, og i værste fald, risikerer at spille så lidt i de kommende måneder, at han ikke kommer i betragtning til Deschamps’ mandskab. Unægteligt en speciel situation.
Hvis vi holder os til de 10 kvalifikations kampe, så benyttede Frankrig 29 spillere, heriblandt 2 målmænd, Lloris og Mandanda, som spillede henholdsvis 6 og 4 kampe, men der bør ikke herske tvivl om at Tottenham keeperen er det klare førstevalg, her efter at han er returneret fra sin skade.
Kun Griezmann og Giroud medvirkede i samtlige 10 kampe, mens Varane missede en enkelt, og så har man forsøgt sig med flere forskellige løsninger på back pladserne, der nok er de eneste “hovedpiner” hos Deschamps. På højre back ser det ud til Pavard, der også spillede den plads i VM finalen, bliver første valg foran Lyons Leo Dubuis, som fik 3 kampe til at overbevise om sit værd.
På venstre backen afprøvede man hele 5 forskellige spillere, hvor Lucas Digne fik klart flest kampe, nemlig 6, og således ser ud til at være favoritten foran Benjamin Mendy, Lucas Hernandez, Ferland Mendy og Kurzawa. Jeg kunne dog godt se at Real Madrids Ferland Mendy, såfremt han fortsætter sin nuværende form, bliver førstevalget, og så må Digne og formentlig den alsidige Lucas Hernandez, sætte sig ud på bænken.
Kigger man ned over den utroligt stærke og homogene trup, falder øjnene nok især over verdens stjernerne Varane, Mbappe og Griezmann, og i forhold til f.eks. EM finalen i 16 og VM finalen 18, er der højst sandsynlig 5 (måske 6) spillere, der går igen. Lloris, Pogba, Griezmann, Matuidi, Giroud og Umtiti, spillede som de eneste, begge kampe fra start, og med undtagelse af sidstnævnte Umtiti + muligvis en aldrende Matuidi (33 år til EM), så forventes det at de øvrige også udgør stammen til det forestående EM.
Dette tilsat Pavard, Kante og Varane, som alle var med i VM finalen i 18 + den 21 årige super stjerne, Mbappe, betyder at man i den grad har et formidabelt stærkt landshold, hvor både de primære, men så sandelig også bredden er imponerende, og det er præcis den slags ting, der kan føre et hold hele vejen til tops.
Siden VM titlen kom i hus i 2018, har holdet spillet 29 kampe, incl. EM optaktskampen forleden mod Wales (3-0), og de 21 er vundet, 5 er endt remis, mens blot 3 er tabt, og undervejs har Deschamps tropper besejret notorisk stærke nationer som Holland, Kroatien, Tyskland og Portugal m.fl., og netop de 2 sidstnævnte lande, møder ”Les Bleus” igen i EM gruppe F, som i den grad må betegnes som en dynamitpulje med 3 potentielle Europamestre og så lige Ungarn, der ikke levnes mange chancer i dette selskab.
Det franske hold er på mange områder et sammentømret mandskab, og ift. det hold der vandt VM for 3 år siden, er der reelt kun skiftet ud på 3 pladser i det som ligner den optimale start 11èr. I det centrale forsvar er Barcelonas Samuel Umtiti blevet vraget, efter et par skadesplagede sæsoner hos ”Blaugrana”, og i stedet for ham ser det ud til at PSG`s Presnel Kimpembe bliver makker med Raphaël Varane. På midten har den nu 34 årige Blaise Matuidi valgt at fortsætte karrieren hos Inter Miami, hvilket har kostet veteranen pladsen på holdet, og i stedet ventes Adrien Rabiot eller Corentin Tolisso at erstatte ham som makker med Pogba, mens Oliver Giroud helt fremme, formentlig må tage plads på bænken, efter at Karim Benzema overraskende har gjort comeback efter flere års pause.
Alt i alt virker holdet om muligt endnu stærkere end tilbage i 2018, og ikke mindst er der kommet rutine ind under huden på de yngste spillere fra dengang, herunder ikke mindst superstjernen Mbappe, men også venstre backen Lucas Hernandez har haft godt af mange kampe på højt niveau, og selvom Bayern spilleren ikke altid placeres på netop denne plads på klubholdet, så er han så alsidig at der ikke burde være problemer forbundet hermed.
Alt i alt er det et gennemrutineret hold, som Deschamps kan mønstre.
SE OGSÅ: Frankrigs EM 2021-trup
Mulig optimal start 11’er (4-3-1-2):
Hugo Lloris
Benjamin Pavard – Raphaël Varane – Presnel Kimpembe – Lucas Hernandez
N’Golo Kanté
Paul Pogba – Antonie Griezmann – Adrien Rabiot
Karim Benzema – Kylian Mbappé
Afsluttende bemærkninger:
Deschamps råder over et usædvanlig stærkt og alsidigt mandskab, hvis styrker klart er i det centrale forsvar, på midten og så de offensive pladser, mens backerne og målmanden, kan blive problemer, der skal løses, såfremt EM titlen skal i hus. Med al respekt for Lloris, så tilhører han langt fra top 10 i verden, og det er selvsagt bemærkelsesværdigt, i og med at han både er anfører, og spilleren med flest landskampe på holdet, men generelt har målmands posten alle dage været en akilleshæl hos de franske landshold, og denne gang ser ikke ud til at blive anderledes.
Backerne er for så vidt solidt besat, men Pavard er ikke naturlig back, og på venstre backen, hvor der godt nok bliver hård konkurrence, er der ikke en absolut super spiller. Men Mendys form i Real Madrid lover måske godt for Frankrig, og om ikke andet så kan Lucas Hernandez, der er super alsidig, overtage pladsen.
I det centrale forsvar, har man verdens næstbedste centrale stopper i Varane, og uanset om hvem der bliver hans makker, ser det fornuftigt ud, så her skal Deschamps ikke være bekymret.
Midtbanen ser for så vidt også fin ud, med Kante som “støvsuger” og Pogba som igangsætter, hvis da vel og mærke han snart genfinder fordums form, men heldigvis for ham og Frankrig, er der et godt stykke tid endnu, før EM starter.
Alternativerne er spillere som Tolisso, der kan dække venstre siden, men også kan spille centralt, veteranen Matuidi, der forventes at blive udtaget, om ikke andet så for sin rutine, og han kan spille sammen med Kante og Pogba på en 3-mands midtbane, hvis Griezmann rykkes helt i front, eller ud på en kant.
Mbappe vil blive benyttet som spydspids eller højre kant, mens der straks er mere tvivl om aldrende Giroud, der næsten ingen spilletid får i Chelsea, men til trods herfor, fortsætter med at bombe for “Les Bleus”, og man må forvente at han sammen med Mbappe og Griezmann kommer til at udgøre de forreste spillere.
Alt i alt fornuftigt, men med al respekt, ikke så skræmmende som tidligere, og personligt kan jeg godt sidde med fornemmelsen af at holdet sagtens kan løbe ind i problemer, såfremt modstanderne lykkedes med at stække Mbappe, med mindre altså Griezmann genfinder formen fra de tidligere slutrunder, ikke mindst fra EM 16, hvor han blev bedste spiller og topscorer.
11 spillere fordelt på 8 forskellige storklubber (Chelsea, Tottenham, Manchester United, FC Barcelona, Real Madrid, Juventus, Bayern München og PSG), illustrerer hvilket fantastisk mandskab Frankrig kan stille med, og udenfor startopstillingen finder man topnavne som Corentin Tolisso fra Bayern München, Clement Lenglet fra FC Barcelona, målkongen Oliver Giroud fra de nykårede Champions League vindere, samt Kingsley Coman fra Bayern München m.fl., og så skal man ikke glemme AC Milans nye keeper, Mike Maignan, som der både klub- og landsholdsmæssigt næres store forhåbninger til.
Men alt er naturligvis ikke kun rosenrødt, for akkurat som på andre hold, findes der på dette hold spillere som ikke just kan se tilbage på en super sæson for deres respektive klubhold. En af holdets vigtigste folk, og den helt store stjerne under VM triumfen i 2018, den nu 30 årige Griezmann, har sammen med sin klub FC Barcelona, bestemt ikke haft en super sæson, og det samme kan man nok sige om Adrien Rabiot, der med Juventus sensationelt ikke vandt Serie A, hvilket ellers nærmest var blevet en fast tradition. Heller ikke Varane, krumtappen i det centrale forsvar eller Lloris for Tottenham, har klubmæssigt haft den mest fantastiske sæson, men i hvert fald sidstnævnte, som jo er anfører for såvel klub som landshold, havde dog personligt en aldeles fremragende sæson, trods sin klubs enorme kvaler i Premier League.
Personligt vil jeg blive skuffet om ikke dette franske mandskab når finalen, og når man så langt, ja så er det i sandhed marginaler der afgør kampene, og tjaa, så må vi jo se om Deschamps igen har heldet og dygtigheden med sit mandskab og sine evner på trænerbænken.
Tip: Minimum finalen!
Holdanalysen er udelukkende udtryk for bloggerens egne holdninger.
Kort om Torben Aakjær:
Torben Aakjær har et indgående kendskab til fodboldens verden, efter at have arbejdet i den i knap 20 år. Han har bl.a. været scout i Herfølge BK, Hamburger SV og Manchester United. I øjeblikket arbejder han som rådgiver for den brasilianske klub, Sport Club Corinthians Paulista.
Artiklen er opdateret den 8. juni 2021.