Fodbold-transfers.dk’s blogger, Torben Aakjær, tæller ned til EM 2020 med at udpege sine favoritter til at vinde guldet. Læs hele hans analyse her.
Om lidt over tre måneder starter EM 2020, som er nr. 16 i rækken, og for første gang i turneringens historie er det ikke et eller et par lande, som er værter, men i stedet er kampene spredt ud over 12 lande, heriblandt Danmark.
Åbningskampen fløjtes i gang d. 12. juni kl. 21.00, og er mellem Italien og Tyrkiet på Det Olympiske Stadion i Rom, mens semifinalerne og finalen spilles på Wembley Arena i London. Finalen finder sted d. 12. juli.
I alt 24 nationer deltager, hvilket er samme antal som ved seneste EM i 16, hvilket er 6 gange så mange, som da det hele startede tilbage i 60, hvor Sovjetunionen og Lev Yashin snuppede guldet!
Kigger man på turneringen som helhed, er det uvilkårligt Tyskland, eller Vesttyskland som landet jo hed indtil genforeningen i 89, som er næsten altdominerende. Danmarks store nabo mod syd, er nationen der har deltaget i flest finaler (6), hvoraf 3 er vundet, og 8 gange er landet sluttet i top 3. Det er også Tyskland, som har deltaget i flest slutrunder, nemlig 13 incl. denne, og alle i træk siden deres debut i 72 (hvor de i øvrigt vandt!). 49 kampe, hvoraf 26 er vundet, og 72 scorede mål, er ligeledes 3 rekorder som de kan prale af, og selvom man ikke længere råder over absolutte verdensnavne som Beckenbauer, Müller eller Matthäus, så er det de færreste, som ikke betragter Tyskland som en af favoritterne igen.
Jeg er så en af de få, der ikke forventer mig det helt store af Löws tropper til sommer, simpelthen fordi genopbygningen af et nyt hold, efter VM triumfen tilbage i 14, hvorfra reelt kun Neuer er tilbage fra, langt fra er gået som forventet. Hverken EM 16 eller VM 18 var noget at råbe hurra for, og nutidens landshold, er faktisk et hold uden super stjerner, og værre endnu, så virker holdet i hele sin struktur, usammenhængende og kun i få tilfælde, som et hold der virkelig er til at regne med.
Som opfølgning på denne svada, har jeg opdelt de foreløbig 20 kvalificerede lande, i nedenstående 4 kategorier:
(Rækkefølgen i hver kategori er tilfældig)
FAVORITTER: Belgien, Frankrig, England og Holland
BOBLERE: Spanien, Italien, Tyskland, Kroatien og Portugal
“DE ER BARE MED”: Rusland, Polen, Ukraine, Schweiz og Danmark
FYLD: Tjekkiet, Finland, Sverige, Østrig, Tyrkiet og Wales
Ovenstående er selvsagt min 100 % subjektive vurdering, og den er aktuelt fra her i starten af februar, så med al respekt, kan der naturligvis nå at ske indtil flere uforudsete hændelser, der gør at jeg må revurdere det hele, når slutrunden engang går i gang.
Uden at vi ved hvordan spillertrupperne, kommer til at forme sig, kan vi med sikkerhed notere os at 7 tidligere topstjerner, som Buffon, Rooney, Schweinsteiger, Casillas, Iniesta, De Rossi og Ibrahimovic ikke er med denne gang, med mindre altså skulle ske noget virkelig sensationelt, og Italien udtager 42 årige Buffon og/eller Sverige udtager 38 årige Ibrahimovic!
Man skal aldrig sige aldrig!
Den største europæiske stjerne, i hvert fald målt på navn og CV, Cristiano Ronaldo, der er 35 år når turneringen går i gang, deltager helt sikkert, med mindre han er skadet, og med foreløbig 9 scoringer i sine 4 EM slutrunder, er han duks i den disciplin sammen med Michel Platini, der i al beskedenhed scorede alle sine 9 mål i en og samme turnering, EM 84, som han og Frankrig vandt. Men scorer Ronaldo blot et enkelt mål til sommer, er han indehaver af rekorden, hvis da ikke Griezmann, foreløbig med 6 mål, går amok, og overgår dem begge!
I forhold til 2016, hvor Portugal som bekendt besejrede Frankrig i finalen, og hvor Griezmann blev turneringens topscorer og bedste spiller, kommer vi denne gang (forhåbentlig) til at nyde nye unge stjerneskud, som debuterer i EM sammenhæng. Navne som Mbappe, Rashford, Sancho, Felix, Havertz, de Ligt, Chiesa og Barella m.fl., kan få de fleste feinschmeckere til at slikke sig om munden, og mere etablerede topnavne som Kroos, Lewandowski, Ramos, Modric, De Bruyne, Hazard, Sterling og van Dijk m.fl. deltager givetvis også, så helt uden stjernestøv bliver turneringen bestemt ikke!
Mine personlige erindringer om EM, daterer sig tilbage fra 80, som nok er det EM jeg husker først, selvom jeg sporadisk fulgte med i EM 76, hvor jeg dog kun var 8 år gammel. EM 84 var fantastisk, med Elkjær, Arnesen og Lerby som toneangivende spillere på et sprudlende dansk hold, som kulminerede til det efterfølgende VM. I 88 var jeg sammen med en flok venner, afsted i en rød/hvid malet bus, rundt i Vesttyskland, hvor vi så et træt dansk hold blive tævet i en møgsvær gruppe, hvor de tabte alle 3 kampe mod Spanien, Vesttyskland og Italien, og herudover så vi semifinalerne og finalen på det Olympiske stadion i München.
Det var et fantastisk EM, ikke pga. Danmarks deroute, men nok nærmere fordi jeg fik de mange oplevelser rundt omkring på de flotte tyske stadions, samt ikke mindst kunne nyde Oranges hvirvelvinds bold, anført af van Basten og Gullit, og så var det jo en vis Paolo Maldinis, dengang 19 år, slutrundedebut, og jeg husker ham tydeligt fra opgøret mod Danmark, hvor han spillede venstre back for Gli Azzurri.
Men både 84 og 88 blegnede selvsagt i eufori over triumfen i 92, hvor alt og mere til, gik op i en højere enhed, og alt faldt ud til Danmarks fordel. Schmeichel, Faxe, Brian Laudrup og alle de andre danske helte, viste pludselig at dansk fodbold, ikke kun var “lige før og næsten” – eller endnu værre “3 kampe og i bad”, sådan som min generation havde oplevet landsholdet, langt det meste af tiden indtil da.
Men nu er vi nået frem til 2020, og udover at jeg naturligvis ser frem til hvordan Danmarks udvalgte klarer det, så holder jeg selvsagt altid et ekstra kærligt øje til mit “andet” hjemland, Italien, hvor jeg jo opholder mig det meste af tiden. Mancini ser ud til at have fået styr på efterdønningerne af Venturas skidt og møg, men selvom der bestemt er flere lovende navne omkring Gli Azzurri i disse år, så tror jeg alligevel EM er for tidligt for holdet, så det ligner en kvartfinale plads, eller deromkring.
Med disse ord, ja så er det bare at vente og se, om profiler som Ronaldo, Kroos og Sterling m.fl. kan holde sig skadesfri, og om det bliver et EM vi kommer til at huske flere år efter, eller om det bliver et af dem der går hurtigt i glemmebogen.
Jeg glæder mig faktisk 😉
Indlægget er udelukkende udtryk for bloggerens egne holdninger.
Kort om Torben Aakjær:
Torben Aakjær har et indgående kendskab til fodboldens verden, efter at have arbejdet i den i knap 20 år. Han har bl.a. været scout i Herfølge BK, Hamburger SV og Manchester United. I øjeblikket arbejder han som rådgiver for den brasilianske klub, Sport Club Corinthians Paulista.