Der er flere spillere, der står uden kontrakt, mens vi bevæger os mod dette års januar-transfervindue. Her er der både danske og udenlandske spillere, som er helt frie agenter. Om det lykkes dem at få en klub, det vil fremtiden vise.
Året er ved at være omme, og det betyder, at der snart åbner sig et januar-transfervindue. Det er altid utroligt spændende at se, hvem klubberne ender med at gå efter, og ikke mindst hvad de ender med at betale for dem.
Det ender nogle gange efter lange forhandlinger mellem de vigtigste klubber i de store favoritligaer, når spillere skal skifte klub. Andre gange, så er spillerne allerede sat fri af deres klub og derfor tilgængelige for andre klubber. I år er der nogle rigtig dygtige spillere, som allerede er kontraktløse, og som derfor har frit lejde til at få en ny klub.
Danske og udenlandske frie spillere
Der er flere markante navne iblandt, når man tager et kig på både danske og udenlandske kontraktløse spillere. Blandt de danske spillere er der eksempelvis navne som Nicolai Jørgensen, Nicolaj Thomsen, Uffe Bech, Casper Sloth, Jeppe Højbjerg og Youssef Toutouh.
De fleste har været uden aftale siden i sommer. Det er stadig ikke til at sige, om der snart kommer en klub og samler spillerne op, eller om de må forblive kontraktløse et stykke tid endnu.
Hvis man tager et kig på nogle af de udenlandske spillere, så er der også nogle prominente profiler i blandt. Det gælder blandt andet David De Gea, som har spillet for Manchester United i intet mindre end 12 år.
Derudover er der navne som Jesse Lingard, Xeka, Anwat El Ghazi, Helder Costa, Jose Campana, Santi Mina og Tanguy Coulibaly. Spillerne er ude af kontrakt af en række forskellige grunde, lige fra skader til retssager og enstemmige beslutninger om at afslutte samarbejdet.
De største transfers i sommeren 2023
Selvom der selvsagt er spillere, der står uden kontrakt, så er transfermarkedet varmt som aldrig før. Denne sommers transfervindue satte nogle utrolige rekorder med nogle store transfers. Det samlede beløb slog den tidligere rekord, da det nåede op på hele 56,8 milliarder danske kroner.
Hvis man kigger på de ti dyreste transfers, så var der faktisk en dansker i blandt. Det var danske Rasmus Højlund, som blev solgt til Manchester United for 559 millioner danske kroner. Den allerdyreste sommertransfer var Declan Rice, som blev solgt til Arsenal for 869 millioner kroner.
De andre store transferaftaler var blandt andet Moises Caicedo, som blev solgt til Chelsea for 865 millioner kroner, Jude Bellingham, som blev solgt til Real Madrid for 768 millioner kroner, Harry Kane, som blev solgt til Bayern München for 745 millioner, Randal Kolo Muani, som blev solgt til PSG for 708 millioner kroner og Neymar, som blev solgt til Al-Hilal for 670 millioner kroner. Her var det især de engelske klubber, der virkelig havde pengepungen fremme. Ud af de ti klubber, der brugte flest penge, var seks engelske.