bet365
bet365

Danske fodboldtransfers påvirkning af bettingmarkedet

0

Danske fodboldtransfers påvirkning af bettingmarkedet

Danske fodboldtransfers påvirkning af bettingmarkedet

Foto: Dejan Obretkovic

Mange ting kan ligge til grund for at et væddemål kan være ekstra spilbart. Der kan tillige også være mange parametre, som peger den anden vej. At man som spiller bør holde sig væk fra en ellers oprindeligt god betting idé. De mange forskellige faktorer kan eksempelvis være skader på det ene eller det andet hold. Det kan være sygdom, som har ramt en trup. Eller det kan være økonomiske problemer, som har påvirket stemningen i truppen hos det ene hold.

Men udover alle disse mange faktorer vil man også kunne finde en hel del betting værdi i transfermarkedet. Hver sommer forud for den nye sæson er der gang i transfervinduet hos de danske storklubber. Sæsonen 2023/2024 er ingen undtagelse, og vi kigger i den forbindelse på de mest nævneværdige transfers, som kan have direkte betydning for din betting.

Randers FC ligner en såret løve

Randers FC leverede en ganske flot sidste sæson i Superligaen 2022/2023. Randers trodsede de fleste odds, og de leverede et flot grundspil og sluttede af på en respektabel 5. plads efter de første 22 spillerunder. At slutspillet gik mindre godt, var stort set forventeligt, da Randers FC ikke havde synderligt meget tilbage at spille for.

I den kommende sæson kunne man forvente lidt af det samme fra Randers FC, hvis man da ikke lige har tjekket transferlisten på forhånd, for det ligner et svækket hold, der løber ind til den nye Superliga-sæson. Randers har måttet sige farvel til de to stærke svenske lejesvende i forsvaret: Johansson og Andersson. Men derudover har man også mistet den stærke norske midt Johnsen og makkeren Ankersen samt 10’eren Kehinde. Kaster man et blik ned over Randers tilgangsside, er der slet ikke samme markante forstærkninger kommet ind.

FC København har styrket sig til guldstriden

FC København jagter naturligvis guldet i hver eneste sæson. En klub af FC Københavns størrelse skal altid have mesterskabet som hovedmål. Det har man også i den kommende sæson, og når man kigger ned over tilgangen i hovedstadsklubben, taler det også sit eget tydelige sprog. FC København virker således godt rustet til at gentage succesen fra sidste guldsæson.

FCK har blandt andet hentet den erfarne nordmand Mohamed Elyounoussi på en fri transfer, hvilket må siges at være et scoop. Elyounoussi har tidligere tørnet ud for engelske Southampton i Premier League og skotske Celtic. Han har også over 50 kampe på bagen på det norske landshold. Den norske offensivspiller går direkte ind og styrker FC Københavns fremadrettede spil. Hovedstadsklubben ligner derfor på ny den klareste kandidat til at vinde mesterskabet.

FC Midtjylland er et åbent spørgsmål

FC Midtjylland fik aldrig den sæson i gang, som de havde håbet og troet i sidste sæson. Det endte faktisk næsten katastrofalt for midtjyderne, da man slet ikke formåede at spille sig videre til slutspillet om medaljer. Det blev til en samlet 8. plads i grundspillet, så FCM måtte noget uventet i gang med nedrykningsslutspil. Her spillede man sig dog godt op og reddede en anelse af æren.

Til den kommende sæson har FCM mistet sit største talent, da Gustav Isaksen er solgt til italienske Lazio. FCM har dermed ikke blot mistet en suveræn brik i offensiven, man har mistet hele Superligaens topscorer fra sidste sæson. Dog har FCM også hevet en del forstærkninger ind. Af de mest interessante skal nævnes den unge Franculino fra Benfica og offensiven Cho Gue-sung fra Jeonbuk Hyundai Motors. Begge ligner klare forstærkninger til FCMs startopstilling.

FC Nordsjælland er ombejlet af alverdens storklubber

FC Nordsjælland leverede en helt gennem fantastisk sæson sidste år, da man trodsede alle forventninger og spillede sig helt ind i toppen af dansk fodbold. Man dominerede og førte Superligaen i de første mange måneder, men led dog et knæk hen over vinteren, da især FC København fik vind i sejlene. Ikke desto mindre holdt nordsjællænderne spændingen intakt til det sidste, ikke mindst takket være en lang række fantastiske profiler.

Disse profiler er fortsat i startopstillingen hos FC Nordsjælland men måske ikke særligt længe. Det store offensive talent Nuamah jagtes af flere europæiske storklubber, men indtil videre har FCN afvist alt. Det bør dog kun være et spørgsmål om den rette beløbsstørrelse, før FCN alligevel takker ja. Dog har man i mellemtiden sikret sig offensiven Marcus Ingvartsen, så indtil videre bør FCN kunne drømme videre om medaljer igen i den indeværende sæson.

Brøndby er fortsat en gåde

Det er længe siden Brøndby for alvor har haft seriøst fat i toppen af dansk fodbold, og det er svært at sige, om man er tilbage i den nye sæson. Senest blev det til en skuffende 5. plads i sæsonen 2022/2023, og man har til den kommende sæson mistet førstekeeper Hermansen og den faste Slimane, som begge har foretaget et skifte til engelsk fodbold. Man har dog sikret sig centerforsvareren Jacob Rasmussen til den defensive kæde, men det er endnu uvist om Brøndby fremstår forstærket til den nye sæson.

Avis: AaB har modtaget rekordbud fra Viborg FF
Officielt: Anderlecht gafler Thomas Delaney

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE