Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Marco Reus og Gareth Bale.
Juventus fører an i Zaza-jagt
Kilde: Gazzetta Dello Sport
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Ifølge den italienske sportsavis La Gazzetta Dello Sport er Serie A-mestrene Juventus førende i jagten om Simone Zaza.
Den 21-årige Zaza har taget Serie B med storm, efter at han er blevet udlejet fra Sampdoria til Ascola i denne sæson og har scoret 16 mål.
Chelsea ude efter Bundesliga-stjerne
Kilde: Express
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Chelsea vil ifølge rygterne hente den tyske Dortmund-stjerne Marco Reus ind som en nøglesignering til sommer, og skulle være parat til at slippe hele 300 millioner kroner.
Trods sin store tilknytning til Dortmund-holdet, skulle den 23-årige Marco Reus være klar til at tage skridtet til engelsk fodbold.
Chelsea ude efter Milan-guldfugl
Kilde: TalkSport
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Rygterne omkring Fernando Torres’ ustabile fremtid i Chelsea har fået rygterne omkring en ny angriber i Chelsea til at eksplodere.
Seneste skud på stammen er den 18-årige M’Baye Niang, der ankom til AC Milan i sommerferien, men måske allerede nu kan være på vej videre.
Tottenham klar til at fordoble Bale-løn
Kilde: Express
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Gareth Bale har nu scoret fantastiske tolv mål de seneste ti kampe, hvilket har gjort waliseren til en af de mest eftertragtede spillere i Europa.
Derfor vil Spurs gøre alt hvad de kan for at holde på ham. De er angiveligt klar til at fordoble Bales løn, så den kommer til at ligge på hele 1,3 millioner kroner om ugen for at beholde deres stjerne.