bet365
bet365

Dagens rygter – 8. januar 2011

0

Dagens rygter - 8. januar 2011Fodbold-transfers.dk bringer herunder nogle af dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a omkring Cesc Fabregas, Daniel Wass og Patrick Vieira.

Fabregas er enig med FC Barcelona

Kilde: El Mundo Deportivo

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: FC Barcelona har længe været ude med snøren efter Arsenals midtbanedynamo, Cesc Fabregas. Ifølge spanske El Mundo Deportivo skulle Fabregas have været til forhandling hos Barca, hvor han har underskrevet en femårig kontrakt. Det er planen, at den spanske landsholdsspiller kan skifte til den catalanske klub under sommerens transfervindue.

Det er dog værd at bemærke, at Arsenal endnu ikke har accepteret et købstilbud fra Barcelona, men et større millionbeløb og Fabregas’ beslutning om at forlade London-klubben burde resultere i, at handlen bliver en realitet senere.

Randers FC ønsker Rise lige nu

Kilde: Ekstra Bladet

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Randers FC føler ifølge Ekstra Bladet et så stort behov for Lyngby BK-spilleren Lasse Rises offensive kompetencer, at de godt kunne tænke sig Rise med det samme. Avisen skriver, at Randers FC ved at offentliggøre skiftet allerede, kan lægge pres på Lyngby om at overdrage spilleren før tid. Kronjyderne har tidligere prøvet, at sikre sig Rise med andre midler, men det var uden held.

Daniel Wass nærmer sig Benfica

Kilde: Ekstra Bladet

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Brøndby IF’s Daniel Wass har kontraktudløb med klubben til sommer, og det har naturligt nok skærpet interessen hos andre klubber. Den portugisiske storklub Benfica menes, at være meget tæt på spilleren. Ekstra Bladet meddeler således, at Wass ifølge deres kilder skulle have været til lægetjek i Portugal i går. Hvis alt går efter planen, kan han inden længe signere en femårig aftale med Benfica.

Vieira forbereder sig på karrierestop

Kilde: L’Equipe

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Den 34-årige franske midtbanespiller, Patrick Vieira, forklarer nu til L’Equipe, at der er 50 procents chance for at han stopper karrieren til sommer. Han mener dog, at Manchester City kunne være en interessant klub at slutte i, men samtidig ville det ikke være noget problem for ham at stoppe fodboldkarrieren til juni. Det ville derimod være en nem beslutning, fastslår den tidligere Arsenal-legende, der spillede i London-klubben fra 1996 til 2005.

Brøndby-bænkevarmer vil videre

Kilde: Observer Sports

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Brøndby IF’s 22-årige angriber, Ousman Jallow, har ikke fået meget spilletid i klubben. Han er bestemt ikke tilfreds med sin tilværelse, og derfor har han udtrykt ønske om at forlade klubben allerede i denne måned over for Observer Sports. Jallow afslører, at BIF-ledelsen ville have ham til at underskrive en forlængelse, så de ikke mistede ham på en fri transfer til sommer ved kontraktudløb, men det nægtede han. Det er en af grundende til hans nuværende status i klubben, siger han.

Torres vil blive i Liverpool
Bekræftet: Roy Hodgson er fortid i Liverpool

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE