bet365
bet365

Dagens rygter – 21. februar 2010

0

Dagens rygter - 21. februar 2010Fodbold-transfers.dk bringer herunder dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa.

Man. City forbereder gigantbud på Liverpool-duo

Kilde: News of the World

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Manchester City nyder godt af ejerne fra Abu Dhabi Group, som har en masse milliarder. Det forlyder nu, at klubben skulle være klar med knapt 1,2 milliarder kroner for Liverpool-duoen Steven Gerrard og Fernando Torres, som efter sigende skulle skifte til sommer. Gerrard har dog tidligere udtalt, at penge ikke betyder alt for ham, mens Torres føler sig fantastisk tilpas i klubben.

Barcelonas Thierry Henry færdig i klubben

Kilde: Sunday Mirror

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: FC Barcelonas franske angriber, Thierry Henry, har ikke fået meget spilletid i denne sæson, og eftersom franskmanden nærmer sig en mulig fodboldpension, ventes han at forlade klubben for at prøve lykken i USA, som han tidligere har udtalt, at han meget gerne vil slutte sin karriere i.

United planlægger bud på Sporting-stortalent

Kilde: Sunday Mirror

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Manchester United planlægger at byde omkring 85 millioner kroner på det store Sporting Lissabon-talent Miguel Veloso. Veloso spiller primært på den defensive midtbane, og klubben havde sendt en række talentspejdere ned for at observere hans præstationer, da Sporting tabte til Everton i tirsdagens Europa League-opgør.

Chelsea nærmere et køb af Angel Di Maria

Kilde: News of the World

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Chelsea FC skulle være villige til at lægge hele 300 millioner kroner på bordet for Benficas argentinske stjernefrø Angel Di Maria. Trods gode præstationer er det dog tvivlsom, om han vil blive afsat for så stort et beløb.

Don Ø trækker sig tilbage i Parken
Udinese genansætter fyret cheftræner

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE