Bundesligaens øjeblikkelige topscorer, Stefan Kiessling, har været aldeles sikker foran målene i denne sæson. I dag har han forlænget frem til 2015.
Bayer Leverkusen har nydt godt af angriberen Stefan Kiesslings præstationer i denne sæson hidtil. Han har allerede nettet 16 gange, og det giver ham i øjeblikket prædikatet som topscorer i ligaen.
Kiessling er øjensynligt også meget tilfreds med at repræsentere Leverkusen, idet parterne i dag kunne offentliggøre en kontraktforlængelse, som løber frem til sommeren 2015.
“Jeg og min familie har det godt i Leverkusen. Klubben står for en række langsigtede mål, og derfor er der ingen grund til at ændre tilværelsen,” forklarer en synligt tilfreds Kiessling til klubbens hjemmeside.
Bayern Leverkusen indtager for tiden Bundesligaens tredjeplads, hvor de ligger tre point efter det absolutte førerhold Bayern München.