Brøndby oplyser mandag, at deres aktieemission har udløst 100 millioner kroner til kassen. Jan Bech Andersen ejer nu små 40 procent af aktierne.
Brøndby har i dag de sidste uger været i gang med gennemførslen af en aktieemission. Missionen var at hente godt 140 milllioner kroner.
Sådan gik det dog ikke, men man hentede 100 millioner kroner, hvilket skal gå til at dække klubbens gæld på små 79 millioner kroner.
Storaktionæren Jan Bech Andersen sidder nu på 39,7 procent af aktierne i klubben.
“Det glæder os, at vi som følge at en vel tilrettelagt udbudsstruktur, har sikret et provenu på 100 mio. kr., som vil gøre os i stand til i al væsentlighed, at indfri vores rentebærende gæld, samt til at foretage visse investeringer til glæde for fans og sponsorer,” siger Brøndby-direktør Jesper Jørgensen i en pressemeddelelse.
Jan Bech Andersen skal nu give et pligtmæssigt tilbud til de andre aktionærer i klubben, som følge af den øgede andel.