Fodbold-transfers.dk’s blogger, Torben Aakjær, gør status på sommerens transfervindue, som havde den seneste deadline i historien. Læs hele analysen her.
Så fik vi endnu et sommertransfervindue overstået, og tilmed et af de underligste af dem, som jeg kan erindre.
Covid-19’s omsiggribende favntag har i den grad lagt en dæmper på de fleste klubbers købelyst, illustreret ved at vinduets klart dyreste handel, som var Chelsea køb af Kai Havertz fra Leverkusen for 80 millioner euro. Det er en handel, der kun placerer sig som nr. 17 over historiens dyreste spillerkøb.
Hvis man kigger ud over markedet som sådan, har købelysten målt på antal spillere, været nogenlunde som tidligere år, men det er beløbene, der er betydeligt mindre, og vi har heller ikke set de absolutte topspillere været involveret denne gang.
De største navne, der er handlet er vel spillere som Thiago Alcantara, Miralem Pjanic eller Mauro Icardi, og med al respekt er det ikke markedets ypperste repræsentanter trods alt.
Top-10 – De dyreste handler
1. Kai Havertz: 80 millioner euro (Fra Bayer Leverkusen til Chelsea)
2. Arthur: 72 millioner euro (Fra FC Barcelona til Juventus)
3. Victor Osimhen: 70 millioner euro (Fra LOSC Lille til Napoli)
4. Ruben Diaz: 68 millioner euro (Fra Benfica til Manchester City)
5. Miralem Pjanic: 60 millioner euro (Fra Juventus til FC Barcelona)
6. Alvaro Morata: 56 millioner euro (Fra Chelsea til Atletico Madrid)
7. Timo Werner: 53 millioner euro (Fra RB Leipzig til Chelsea)
8. Ben Chilwell: 50 millioner euro (Fra Leicester til Chelsea)
8. Mauro Icardi: 50 millioner euro (Fra Inter Milan til PSG)
8. Thomas Partey: 50 millioner euro (Fra Atletico Madrid til Arsenal)
Top-10 – Klubber med størst transfer-overskud
Kigger man på hvilke klubber der har genereret størst overskud i vinduet ser top 10 således ud (differencen mellem salg og køb i plus):
1. Real Madrid: 99 millioner euro
2. Bayer Leverkusen: 64 millioner euro
3. Valencia: 60 millioner euro
4. FC Porto: 57 millioner euro
5. LOSC Lille: millioner euro
6. St. Etienne: millioner euro
7. Real Betis: 36 millioner euro
8. AC Milan: 35 millioner euro
9. RB Leipzig: 24 millioner euro
9. SC Braga: 24 millioner euro
Man er jo næsten mundlam, når man ser hvem der er suveræn duks på denne liste. Normalt storforbrugende Real Madrid har decideret tjent penge, og tilmed mange penge, i vinduet.
Udover at have tjent på direkte salg, er man også kommet af med løntunge James Rodriquez, mens om muligt endnu mere løntunge Gareth Bale, er udlejet til Tottenham.
Man må nøgternt konstatere at der virkelig blæser “andre vinde” i den spanske hovedstadsklub, som dog til gengæld kan få mere end svært ved at opnå succes i den turnering de nok allermest hungrer efter, nemlig Champions League, da Zidane efterhånden råder over en gammel og smal trup.
Men kan han få Hazard i gear (det ser ud til at blive særdeles svært), og kan de gamle ben holde os legender som Modric, Marcelo, Ramos, Kroos og Benzema bare i endnu en sæson, så skal man aldrig sige aldrig, for vindergenet er unikt i netop den klub!
Top-10 – Klubber med størst transfer-underskud
Tager man et blik på den omvendte top 10-liste, det vil sige over de klubber, som er kommet ud af vinduet med det største minus i forhold til køb og salg, ser listen således ud:
1. Chelsea: 171 millioner euro
2. Leeds United: 105 millioner euro
3. Manchester City: 95 millioner euro
4. Tottenham: 85 millioner euro
5. Aston Villa: 82 millioner euro
6. Inter Milan: 80 millioner euro
7. Parma Calcio: 76 millioner euro
8. Everton: 70 millioner euro
9. Manchester United: 69 millioner euro
10.Arsenal: 68 millioner euro
Her skiller storsatsende Chelsea sig jo markant ud. Lampard fik hurtigt overstået de strøtanker han muligvis havde om at bygge et Chelsea-hold op via “home made”-spillere, og har nu købt ind fra nær og fjern.
Om det giver bonus ved vi først i maj næste år, men det er en kæmpe satsning, London-klubben har foretaget, men noget skulle de jo gøre i håbet om at nå op til Manchester City og Liverpool.
Ellers er det bemærkelsesværdigt at oprykkerne til Premier League, henholdsvis Leeds United og Aston Villa, begge er at finde på en europæisk top-10-liste over størst underskud i denne kategori.
Men på den anden side, hvis investeringen lykkes, vælter det jo ind med penge hver sæson, man forbliver i det forjættede land, Premier League, så måske har de været kloge, forudseende eller blot storsatsende.
Status i ligaerne
Europas top-6-ligaers duks i hver kategori ser i øvrigt således ud (først dem med plus på kontoen):
La Liga: Real Madrid 99 millioner euro
Bundesligaen: Bayer Leverkusen 64 millioner euro
Liga NOS: FC Porto 57 millioner euro
Ligue One: LOSC Lille 54 millioner euro
Serie A: AC Milan: 35 millioner euro
Premier League: Brighton: 3 millioner euro
Og så dem med minus:
Premier League: Chelsea 171 millioner euro
Serie A: Parma Calcio 76 millioner euro
La Liga: Sevilla: 60 millioner euro
Ligue One: PSG 56 millioner euro
Bundesligaen: Borussia Dortmund 43 millioner euro
Liga NOS: Benfica 22 millioner euro
Alt ovenstående er facts, men herunder vil jeg for egen regning, 100 % subjektivt opremse top-10-købene, uanset om disse er deciderede køb eller “frie transfers”.
Aakjærs dom: Transfers med størst, sportslig værdi
Jeg har ikke skelet til prisen, så det er ikke en liste der illustrerer “value for money”, men udelukkende en liste der er rangeret ud fra sportslig værdi (Også inkl. lejemål):
1. Thiago Alcantara (Købt af Liverpool fra Bayern München)
2. Federico Chiesa (Lejet af Juventus fra Fiorentina)
3. Ruben Dias (Købt af Manchester City fra Benfica)
4. Gabriel Magalhaes (Købt af Arsenal fra LOSC Lille)
5. Leroy Sane (Købt af Bayern München fra Manchester City)
6. Allan (Købt af Everton fra Napoli)
7. James Rodriquez (Hentet på fri transfer af Everton fra Real Madrid)
8. Ben Chilwell (Købt af Chelsea fra Leicester City)
9. Nicolo Barella (Købt af Inter Milan fra Cagliari)
10. Thomas Partey (Købt af Arsenal fra Atletico Madrid)
Aakjærs dom: Luppen over talenterne
Kigger man udelukkende på spillere på 20 år og yngre, det vil sige potentielle stjerner, hvis talentet holder hvad det indtil videre har lovet, så mener jeg de 10 mest interessante (her er de ikke rangeret) handler er disse:
Sandro Tonali (20 år) udlejet til AC Milan
Reinier (18 år) udlejet til Borussia Dortmund
Sebastiano Esposito (18 år) udlejet til Spal
Sergino Dest (19 år) solgt til FC Barcelona
Jude Bellingham (17 år) solgt til Borussia Dortmund
Jean-Clair Todibo (20 år) udlejet til Benfica
Troy Parrott (18 år) udlejet til Millwall
Yan Couto (18 år) udlejet til Girona
Fabio Silva (18 år) solgt til Wolverhampton
Ferran Torres (20 år) solgt til Manchester City
De aldrene spilleres transfers
Afslutningsvis en oversigt over ældre spillere, der med deres måske sidste klubskifte, forsøger at holde gang i en ellers flot karriere, ved lige at træde et “trin ned” i niveau (tilfældig rækkefølge):
Jan Vertonghen (33 år) skiftet til Benfica (fra Tottenham)
David Silva (34 år) skiftet til Real Sociedad (fra Manchester City)
Arturo Vidal (33 år) skiftet til Inter Milan (fra FC Barcelona)
Diego Godin (34 år) skiftet til Cagliari (fra Inter Milan)
Kevin-Prince Boateng (33 år) skiftet til Monza (fra Fiorentina)
Kevin Miralles (33 år) skiftet til Gazientep FK (fra Royal Antwerpen)
Alexis Sanchez (31 år) skiftet til Inter Milan (fra Manchester United)
Ever Banega (32 år) skiftet til Shabab (fra Sevilla)
Blaise Matuidi (33 år) skiftet til Inter Miami (fra Juventus)
Ivan Rakitic (32 år) skiftet til FC Sevilla (fra FC Barcelona)
Pedro (33 år) skiftet til AS Roma (fra Chelsea)
Santi Cazorla (35 år) til Al-Sadd (fra Villareal)
Lucas Biglia (34 år) til Karagümrük (fra AC Milan)
Antonio Candreva (33 år) til Samptoria (fra Inter Milan)
Nicolas Otamendi (32 år) til Benfica (fra Manchester City)
Nu skulle læseren være ganske godt indført i sommeren 2020’s meget specielle transfervindue.
Indlægget er udelukkende udtryk for bloggerens egne holdninger.
Kort om Torben Aakjær:
Torben Aakjær har et indgående kendskab til fodboldens verden, efter at have arbejdet i den i knap 20 år. Han har bl.a. været scout i Herfølge BK, Hamburger SV og Manchester United. I øjeblikket arbejder han som rådgiver for den brasilianske klub, Sport Club Corinthians Paulista.