Blog: Per Ruds pengeforbrug kostede ham jobbet

Foto: Brondby.com

Da jeg stod op klokken kvart over ni fredag morgen, havde jeg ikke på nogen måde forestillet mig, at jeg om aftenen skulle vide, at Troels Bech nu var ny sportsdirektør i Brøndby IF.

Den tidligere Esbjerg-, Silkeborg- og OB-træner får en helt anderledes rolle, end hvad han før har været vant til. Startende fra i dag, mandag, er det primære job ikke længere at være med på træningsbanen, men i stedet at spejde efter nye talenter og nye spillere, som man kan bruge millioner på.

Men hvad gjorde Per Rud egentligt så dårligt, siden han skulle fyres med omgående virkning? For at forstå det, skal vi måske kende Per Ruds baggrund først. For Rud er ikke nogen pengetank, og han har den fodboldmæssige forstand helt i orden.

Han har en A-licens, og har stået i spidsen for Kolding Boldklub, hvor han selv kommer fra, og så kvindernes U/17- og U/19-landshold. Derfor er han blevet sportschef, på grund af sine kvaliteter til at se de rigtige talenter i de unge spillere samt at få mest muligt ud af dem.

Og da han i 2013 skiftede sin sportsdirektør-rolle ud i HB Køge med en ditto på Vestegnen, spekulerede jeg allerede dengang i, at Rud kunne få problemer med sit nye job. I Køge var det et meget begrænset budget, og der var ikke råd til at hente store og dyre spillere til klubben. Derfor skulle han i Køge fokusere på kun at hente de unge spillere ind i den sortblåstribede trøje, som kunne avles op igennem ungdomsrækkerne.

Det skulle han også gøre i Brøndby, men forskellen var nu blot, at han nu også havde penge mellem hænderne, hvilket man forventede skulle bruges på klassespillere, der nu kunne få Brøndby IF op i rækkerne igen, efter nogle rædderlige år, og især en rædderlig forrige sæson, hvor en af Danmarks mest traditionsrige klubber var lidt for tæt på et besøg i den næstbedste række.

Og det er det med fornuftig brug af pengene, som har knebet voldsomt. Når jeg kigger ned af listen af spillere, som Rud har hentet til klubben, så er jeg faktisk en smule skuffet.

Lad os starte med Daniel Agger. Ja, han er Superligaens suverænt bedste forsvarsspiller, men når vi snakker om en handel omkring de 38 millioner danske kroner, skal man simpelthen bare spille mere end 19 Superliga-kampe. Jeg bliver nok voldsomt upopulær blandt Brøndby-fansene for at skrive dette, men for 38 millioner, kunne man have hentet bedre spillere end Agger.

Her tænker jeg ikke på niveauet for Agger, der klart er blandt de højeste overhovedet i Danmark, men man kunne have nøjes med en smule mindre kvalitet for færre penge, end for Agger. Agger er dog blevet meget vigtig for Brøndby, så lad os se forbi ham.

José Ariel Nuñez er det næste navn, der springer i øjnene på mig. Forrige sommer blev han hentet for ti millioner danske kroner, og det har han aldrig nogensinde berettiget til. 15 kampe er det blevet til i den netop afsluttede sæson, og han var så sent som i går søndag, ude at sige, at han ikke følte sig ønsket i Brøndby, hvilket jo nok i sidste ende, bliver til et salg i en kaliber, der pengemæssigt er langt fra købsprisen.

Og det er blot to af de spillere, der simpelthen har kostet for meget. Michael Almebäck og Fredrik Semb Berge er to mere, mens jeg nok inderst inde også synes, at man ikke burde have kastet 17 millioner til spanske Recreativo Huelva i sommers. Kun Christian Nørgaard og Johan Larsson synes jeg har været rigtigt gedigne køb.

De fleste andre har på den ene eller anden måde været for dyre. De fem førnævnte havde en alt for dyr transfersum, mens der også har været snak om ret høje lønninger til Johan Elmander, Holmbert Fridjonsson og Teemu Pukki.

Sandheden er desværre nok bare, at Per Rud ikke kunne formøble pengene på en ordentlig måde. Sandheden er nok også bare, at den store sum penge hen over de sidste to år, nok skulle have givet mere end en tredjeplads i Superligaen. Talentarbejdet, som jo også var en stor prioritet, er bestemt lykkes. Men kan Troels Bech gøre det bedre? Jeg er ikke sikker.

Troels Bech er også blevet valgt af en helt anden grund. Det er ikke så meget hans blik for talenter, der skal skinne igennem, for det er ikke så stærkt som Ruds. Men han er mere sparsommelig end Rud, og har førhen været i klubber, hvor man har kunne købe en smule ind, for derefter at sælge det igen.

Brøndby kommer selvfølgeligt til, under den karismatiske Bech, at købe spillere, men man kan ikke forvente at pengesummerne bliver lige så skyhøje, som de nogle gange har været under Rud, der virkede til at kigge mindst lige så meget på prisskiltet, som på selve spilleren.

Det samme problem, som man i Holland og Frankrig har haft i nogle år, hvor man i mindre lande som de skandinaviske, har kunnet presse prisen lidt ekstra op, når destinationen så ud til at hedde Æresdivisionen eller Ligue 1. Det problem havde Rud også – det problem får Bech ikke.

Bloggen er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.