Blog: Hvornår får Premier League igen en Ballon d’Or-vinder?

Foto: Shutterstock

Til trods for at fodbold i den grad er et holdspil, og at et hold sjældent er bedre end dets svageste led, så må man anerkende at enkelte fodboldspillere simpelthen er ikke blot bedre, men markant bedre, dygtigere, hurtigere og stærkere end andre, og således var det egentlig ikke så overraskende at chefredaktør Gabriel Hanot, daværende chefredaktør på det franske fodboldmagasin France Football, tilbage i 1956, indstiftede den uden sammenligning mest prestigefyldte individuelle pris i fodboldens verden, Ballon d’Or.

Med denne pris ville man en gang årligt udråbe Europas bedste spiller. Definitionen på hvem der kan vinde prisen, er siden hen blevet redefineret flere gange, men summa summarum, så er det den dag i dag, uden sammenligning, den mest prestigefyldte individuelle pris en fodboldspiller kan modtage.

Den første vinder blev den på daværende tidspunkt 41-årige englænder, Stanley Matthews, som spillede i Blackpool, som sluttede nr. 2 i den bedste engelske fodboldrække, dengang 1. division, efter Manchester United, og selvom en vis Alfredo De Stefano netop havde været med til at sikre Real Madrid Europa Cup for Mesterholds-trofæet i Paris, var det altså ikke nok til at snuppe historiens første Ballon d’Or.

Herefter gik det slag i slag for titeluddelingen, men vi skal helt frem til 1964, førend en spiller fra den bedste engelske række igen sluttede øverst på podiet. Det blev skotten Denis Law, som tørnede ud for Manchester United, og blot 2 år efter, gentog klubkammeraten Bobby Charlton bedriften, da han det år bl.a. var med til at sikre England sit første og hidtil eneste VM. Manchester United som klub, lavede “hattrick” i erobringen af trofæet med en af deres spillere, da George Best i 68 sluttede foran Bobby Charlton og Røde Stjernes Dragan Dzajic.

Men så gik det totalt i stå for England, i hvert fald på den individuelle fodboldspillerfront, og tronen blev helt og aldeles overtaget af altovervejende spillere fra Holland og Tyskland (eller klubber i de lande) hvoriblandt navne som Johan Cruyff, Franz Beckenbauer og naturligvis Danmarks egen lille Allan Simonsen i 1977 var blandt. En enkelt englænder, Kevin Keegan, snuppede dog prisen 2 år i træk i 78 og 79, men den lille “mus”, som han blev kaldt, tørnede i de år ud for tyske Hamburger SV.

Næste mand øverst på podiet, repræsenterende en engelsk klub, var Michael Owen, da han i 2001, som måske en af de mest overraskende modtagere af guldbolden, slog bl.a. Raul og Oliver Kahn i opløbet. Den sæson sluttede hans daværende klub, Liverpool, blot som nr. 3, og hovedpersonen selv, havde scoret 16 mål i 28 kampe i Premier League.

Til gengæld havde den hurtige angriber medvirket til at klubben sikrede sig 3 titler, uden at det var de allerstørste, men det var altså nok. Men never mind, en titel er en titel, og den dag i dag er Owen sikkert bedøvende ligeglad med hvor overraskede folk blev, for få år efter sikrede han sin fremtid sådan for alvor, da han indgik kontrakt med Real Madrid, og det var også Real Madrid, der i brasilianeren Ronaldo, havde næste års vinder, og engelsk fodbold måtte igen vente nogle år, indtil 2008, hvor Cristiano Ronaldo løb med æren. Godt nok ikke en englænder, men dog en spiller, der repræsenterede en engelsk klub, nemlig Manchester United. I årene forinden havde Thierry Henry, Frank Lampard og Steven Gerrard været tæt på, men måtte nøjes med 2.- og 3.-pladser.

Og siden da, dvs. efter nu 8 afstemninger, hvor Ronaldo som bekendt netop har vundet, er ingen spiller fra en engelsk klub sluttet øverst, ja ikke engang i top-3, og i seneste afstemning var det Leicester-duoen fra sidste sæsons chokerende mesterskab, Mahrez og Vardy, der fik flest point, hvilket var nok til at sikre dem henholdsvis 7.- og 8-pladsen. De 6 forreste pladser var okkuperet udelukkende af spillere, repræsenterende klubber i Spanien, henholdsvis 3 fra FC Barcelona, 2 fra Real Madrid og 1 fra Atletico Madrid.

Udover Mahrez og Vardy, opnåede også Manchester United-spillerne Paul Pogba og Zlatan Ibrahimovic point, ligesom tilfældet var for West Hams Dimitri Payet. Og det var så det!

Beskedne 6 spillere på podiets øverste plads henover 61 års afstemninger. Det er selvsagt absurd lidt, og helt sikkert noget, der ikke just får folk i og omkring Premier League til at juble.

Nuvel, nu er det ikke kun den pris, der snakkes med om i de kredse, men naturligvis afspejler prisens vindere, klodens største fodboldnavne, og når de i de senere år primært kommer fra La Liga i Spanien, gør det naturligvis ondt på selvforståelsen i landet, de selv kalder fodboldens moderland.

Kandidater til en PL-spiller, som vinder af Guldbolden

Og det bringer mig så frem til denne artikels egentlige opgave, nemlig at forsøge at finde frem til hvem i alverden, der kan blive engelsk fodbolds næste vinder af Ballon d’Or, og i den anledning er det selvsagt nærliggende at starte med eksisterende engelske spillere, subsidiært udenlandske spillere, der repræsenterer en engelsk klub.

Og i tilfældig rækkefølge vurderer jeg disse 8 spillere for værende i absolut verdensklasse her og nu: Petr Cech (Arsenal), David De Gea (Manchester United), N’Kolo Kante (Chelsea), Mezut Özil (Arsenal), Alexis Sanchez (Arsenal), Eden Hazard (Chelsea), Kevin De Bruyne (Manchester City) og Diego Costa (Chelsea).

Herudover bør følgende spillere medregnes, ikke mindst pga. deres navn og historik: Sergio Aguero (Manchester City) og Zlatan Ibrahimovic (Manchester United). Endelig medtager jeg denne flok, vurderet ud fra en kombination af nu- og fremtidigt potentiale, alder, placering på banen og klubben de spiller i: Thibaut Courtois (Chelsea), Hector Bellerin (Arsenal), Paul Pogba (Manchester United), Philippe Coutinho (Liverpool), Raheem Sterling (Manchester City) og Harry Kane (Tottenham).

I ovenstående har jeg pga. en kombination af alder, klub, placering på banen m.v., udeladt disse spillere: Hugo Lloris (Tottenham), Cesar Azpilicueta (Chelsea), Laurent Koscielny (Arsenal) og David Silva (Manchester City).

Et kig på vinderne af Ballon d’Or siden 1996 viser flg.:

96: Mathias Sammer (Tyskland), 29 år, Dortmund
Vinder: EM, Bundesligaen + Super Cup
97: Ronaldo (Brasilien), 21 år, Barcelona
Vinder: Copa America, UEFA CUP + Copa del Rey
98: Zinedine Zidane (Frankrig), 26 år, Juventus
Vinder: VM + Serie A
99: Rivaldo (Brasilien), 27 år, Barcelona
Vinder: Copa America + La Liga
00: Luis Figo (Portugal), 28 år, Real Madrid
Vinder: ingenting (Portugal tabte semifinalen til EM)
01: Michael Owen (England), 22 år, Liverpool
Vinder: UEFA CUP, FA Cup, Liga Cup + UEFA Super Cup
02: Ronaldo (Brasilien), 26 år, Real Madrid
Vinder: VM + International Cup
03: Pavel Nedved (Tjekkiet), 31 år, Juventus
Vinder: Serie A
04: Andrei Shevchenko (Ukraine), 28 år, AC Milan
Vinder: Serie A
05: Ronaldinho (Brasilien), 25 år, Barcelona
Vinder: La Liga
06: Fabio Cannavaro (Italien), 33 år, Real Madrid
Vinder: VM + Serie A (skiftede om sommeren til RM)
07: Kaka (Brasilien), 25 år, AC Milan
Vinder: CHL, Super Cup + FIFA klub VM
08: Ronaldo (Portugal), 23 år, Manchester United
Vinder: CHL, Premier League + FIFA klub VM
09: Lionel Messi (Argentina), 22 år, Barcelona
Vinder: CHL, La Liga, Copa del Rey, Super Cup + FIFA klub VM
10: Lionel Messi (Argentina), 23 år, Barcelona
Vinder: La Liga
11: Lionel Messi (Argentina), 24 år, Barcelona
Vinder: CHL, La Liga, Super Cup + FIFA klub VM
12: Lionel Messi (Argentina), 25 år, Barcelona
Vinder: Copa del Rey
13: Ronaldo (Portugal), 28 år, Real Madrid
Vinder: ingenting
14: Ronaldo (Portugal), 29 år, Real Madrid
Vinder: CHL, Copa del Rey, UEFA Super Cup + FIFA klub VM
15: Lionel Messi (Argentina), 28 år, Barcelona
Vinder: CHL, La Liga, Copa del Rey, Super Cup + FIFA klub VM
16: Ronaldo (Portugal), 31 år, Real Madrid
Vinder: EM, CHL, UEFA Super Cup + FIFA klub VM

Hvad der lægges der vægt på, når vinderen udpeges

Med undtagelse af vinderne i 00 og 13, pudsigt nok begge 2 portugisere (henholdsvis Figo og Ronaldo), så har titler, som den pågældende vinder år hvert år har opnået, været udslagsgivende (må man formode?). Muligvis illustreret særligt i seneste afstemning 2016, hvor Ronaldo, med al respekt, ikke kan se tilbage på sin individuelt bedste sæson, hvor minimum Messi gennemgående præsterede bedre end ham, men EM og CHL, årets markant 2 største titler, der kunne vindes, vejer selvsagt overordentlig tungt i regnskabet.

Man kan ud fra ovenstående konkludere, at titler mere og mere er udslagsgivende, og kun spillere som Nedved i 03, Shevchenko i 04, Ronaldinho i 05, Messi i 10 og 12, samt selvsagt føromtalte Figo og Ronaldo i henholdsvis 00 og 13, de pågældende vinder år, udelukkende vandt mesterskabet eller pokaltitlen, eller slet ingenting, hvorfor man må formode at det i disse tilfælde især er den individuelle kvalitet der er lagt til grund for duksepladsen. Det er vel egentlig også således at udnævnelsen er udformet, men for mange, hvilket er forståeligt, er det unægteligt svært at undgå at skæve til titler.

Hvis man tager et kig på ovenstående navne, som alle repræsenterer store fodboldnationer og klubber, og så forsøger at drage en sammenligning med hvad der er af potentielle vindere i Premier League her og nu, så kan man allerede på forhånd skære primært defensive spillere (kun Sammer og Cannavaro, vinder af EM og VM i henholdsvis 96 og 06 er forsvarsspillere) væk. Før da var det kun Franz Beckenbauer, der som forsvarsspiller kunne løfte trofæet, hvilket han gjorde i 72 og 76. Endnu værre ser det ud for målmænd, idet kun russeren Lev Yashin i 63, hvor han spillede for Dynamo Moskva, har vundet æren.

Lidt bedre ser det ud for midtbanespillere, primært de offensive af slagsen, men altovervejende er det angriberne der hyldes, hvilket man kan være enig i eller uenig i, men facts er facts.

Med ovenstående in mente, tillader jeg mig herved at sortere keeper trioen De Gea, Cech og Courtois væk. Ligeledes skærer jeg forsvarsspilleren Bellerin, og den defensive midtbanemand, Kante væk, på grund af alder, tror jeg også godt Ibrahimovic kan glemme alt om den ære, og skadesplagede Agüero tror jeg simpelthen heller ikke på.

Tilbage er så disse 9 spillere: Kane, Sterling, Coutinho, Pogba, Özil, Sanchez, Hazard, De Bruyne og Costa. Alle spiller de i store klubber, og alle er særdeles offensive.

Med al respekt for såvel Kane som Costa, så repræsenterer deres spillestil ikke det som normalt hyldes. Bevares de kan begge ramme kassen, men rent teknisk er de milevidt bagved de øvrige konkurrenter. Hvad angår Sterling må jeg også tilstå, at jeg har svært ved at se ham ramme den absolutte verdensklasse.

Han er godt nok stadig relativ ung, ja, den yngste i feltet, men jeg vil alligevel tillade mig at cutte ham fra vinderpuljen. Ligeledes ryger Arsenal-duoen Özil og Sanchez ud i mørket. Historisk set har Arsenal ingen som helst chance for at vinde de allerstørste titler, og kan dårligt finde ud af vinde den hjemlige liga. Endvidere runder begge spillere 29 år i år, og da de end ikke var omkring vinderfeltet i sæsoner hvor de enten vandt VM eller Copa America, samt repræsenterede endnu større klubber i skikkelse af henholdsvis Real Madrid og Barcelona, så forventer jeg aldrig det bliver deres tur.

Coutinho er den sidste jeg skærer fra, og det er faktisk med “blødende hjerte”, idet han er en vidunderlig fodboldspiller, men ikke mindst hvis han bliver i Liverpool, bliver det særdeles vanskeligt for ham. Med al respekt for den hæderkronede klub, så er der godt nok langt mellem “snapsene” på vindersiden, og skal han have en chance, bliver det først den dag han f.eks. skifter til spansk fodbold, men så er emnet ligesom ikke relevant i denne sammenhæng.

Tilbage er så trioen Pogba, Hazard og De Bruyne, henholdsvis 23, 25 og 25 år. Det er min favorittrio, i det de alle 3 spiller i en klub som sagtens indenfor få år kan vinde det helt store, de spiller det rigtige sted på banen, især de 2 sidstnævnte, og måske med undtagelse af De Bruyne, udstråler de star quality. Endnu har en belgier aldrig vundet trofæet, mens en franskmand hele 6 gange (Kopa i 58, Platini i 83, 84 og 85, Papin i 91 og Zidane i 98) har prøvet det. Ikke at det i sig selv er afgørende, men blot for at fastholde det historiske perspektiv.

Men skal jeg være 100 % ærlig over for mig selv, og der er jo ligesom ikke grund til andet, så tror jeg rent faktisk ikke på at nogen af de nævnte spillere i de engelske klubber vinder trofæet. Ser man lidt fremad, må man tro at Messi i hvert fald 2-3 år mere, dvs. henholdsvis 17, 18 og muligvis 19, hvis ikke han stopper efter næste VM, er stor favorit. Herudover forventer jeg at hans klubkammerat, Neymar, som aktuelt er 24 år er største konkurrent, og så som nævnt hvis Coutinho skifter til f.eks. Barcelona eller Hazard, som det flere gange er rygtedes, skifter til Real Madrid. I så fald må man i allerhøjeste grad medtage dem i ligningen. Endvidere kan Pogba naturligvis vinde den i Manchester United trøjen, men det kræver givetvis minimum en sæson, hvor klubben vinder CHL og/eller Frankrig vinder VM, og Pogba vel og mærke er toneangivende, og ikke danser rundt på listesko som under sommerens EM.

Et emne, der derimod kunne vinde, selvom han skiftede til engelsk fodbold, er derimod Griezmann, der i seneste afstemning blev nr. 3, og til EM var den helt store oplevelse. Det er yderst tvivlsomt om han bliver i en klub som Atletico Madrid ret længe endnu, og der er kun 3-4 klubber, herunder et par stykker i Premier League, som har råd til den 25-årige franskmand.

Summa summarum:

Man kan kun vinde Ballon d’Or uden at yde det helt store individuelt, hvis man hedder Ronaldo, og før Pogba, Hazard og co. lærer det, så bliver det aldrig deres tur!

Lad os se hvad fremtiden bringer, men jeg forventer ingen Ballon d’Or-vinder i verdens fedeste fodboldliga de næste mange år – desværre.

Indlægget er udelukkende udtryk for bloggerens egne holdninger.

Kort om Torben Aakjær:

Torben Aakjær har et indgående kendskab til fodboldens verden, efter at have arbejdet i den i knap 20 år. Han har bl.a. været scout i Herfølge BK, Hamburger SV og Manchester United. I øjeblikket arbejder han som rådgiver for den brasilianske klub, Sport Club Corinthians Paulista.