U20-VM er allerede godt i gang. Vores blogger Torben Aakjær har udpeget en række profiler, som du bør holde øje med i de næste uger.

NB: Torben Aakjær har skrevet indlægget, før slutrunden blev sparket i gang.

Det 21. U20-VM blev fløjtet i gang den 20. maj på Daejeon World Cup Stadium i Sydkoreas femte største by, Daejeon. Turneringen kører frem til og med den 11. juni, hvor finalen afvikles på Suwon World Cup Stadium.

Det er 21. gang at U20-VM finder sted, og overraskende nok er hverken de forsvarende mestre, Serbien eller vicemestrene, Brasilien, med, i det de begge ikke formåede at kvalificere sig videre fra henholdsvis Europa og Sydamerika. Brasilien er i øvrigt den nation der har deltaget flest gange i netop denne turnering, og er endvidere landet med hidtil flest point, skrabet sammen i 18 turneringer.

5 gange har det fodboldgale land med over 200 millioner mennesker, vundet U 20 VM, hvilket blot overgås af deres arvefjender Argentina, der indtil videre har stået øverst på podiet 6 gange, senest i 2007, hvor holdet, trænet af Hugo Tocalli, vandt 2-1 over Tjekkoslovakiet. Det var et yderst stærkt vinderhold man så udfolde sig i Canada, bl.a. med navne som Banega, Sergio Romero, Angel Di Maria og ikke mindst turneringens bedste spiller og samtidig topscorer, Sergio Agüero, som samtidig er den eneste spiller i turneringens historie, der har snuppet guldet to gange!

Det er dog langtfra altid at vinderholdet vælter sig i spillere, som efterfølgende går hen og bliver deciderede verdensstjerner i voksenfodbolden, illustreret ved Serbiens vinderhold fra 2015, hvor langt de fleste spillere stadig her to år efter, spiller i hjemlige, eller i bedste fald mindre udenlandske klubber, hvis man da lige ser bort fra den 192 cm. høje midtbanespiller fra SS Lazio, Sergej Milinkovic-Savic, der tilbage i sommeren 2015 spillede i den lille belgiske klub, KRC Genk, men pga. sine præstationer for vinder-holdet, efterfølgende blev købt af italienerne for lidt over 9 millioner Euro, og siden hen er blevet fast mand på det serbiske A-landshold. Yderligere 7 spillere fra U 20 VM vinderholdet, har efter triumfen, fået debut for A landsholdet, mens Andrea Zivkovic allerede var omkring A holdet før U 20 turneringen. Herudover er Stanisa Mandic “skiftet” til Montenegro, hvor han nu er fast mand.

Kigger man hurtigt på taberholdet, Brasilien, så har to spillere indtil videre fået debut for A landsholdet, og det er venstre backen Jorge, som i øvrigt dengang blev kåret til turneringens bedste venstreback, og så holdets yngste mand, Gabriel Jesus, som alders-mæssigt reelt kunne stille op for Brasilien også denne gang, såfremt naturligvis hans land deltog. Som bekendt blev angriberen med det forpligtende efternavn, solgt til Manchester City i vinters, for 32 millioner Euro, og ligner allerede nu en kommende profil i Premier League.

Men tilbage til den forestående turnering i Sydkorea, som jo altid imødeses af ikke mindst større klubber fra hele kloden, også selvom det mere er reglen end undtagelsen, at hovedparten af de store nationer, undlader at udtage deres allerbedste spillere, ikke mindst pga. det pres som disses arbejdsgivere ligger på de respektive fodboldforbund. Dette er særligt de senere år blevet en lidt ærgerlig tendens, som selvsagt devaluerer turneringens overordnede niveau, men som samtidig giver plads til at de næst-bedste får mulighed for at vise sig frem på en stor scene, og måske på den måde kan skabe sig en karriere, men måske ikke lige havde forudset.

Som nævnt er Argentina den mest vindende nation i disse U 20 VM, og sammen med Uruguay, Frankrig, Italien og Mexico, regnes de for favoritter. Normalt er Tyskland naturligvis også et hold man bør holde øje med, ligesom England og Portugal bør kunne blande sig i toppen. Men i sær Tyskland, der bl.a. må undvære Felix Passlack, Johannes Eggestein, Benjamin Henrichs og Kai Havertz, stiller med et hold, hvor blot 5 har opnået kampe i Bundesligaen, og hvor hovedparten kommer fra klubber i den nedre ende, eller i bedste fald i midten af Bundesligaen.

Også Portugal, som ellers har mange interessante spillere i netop årgang 97, årgangen der er den primære ved denne turnering, må se bort fra deres bedste spillere, bl.a. Renato Sanchez og Ruben Neves. Førstnævnte midtbanefighter, var som bekendt med til at vinde det “rigtige” EM sidste sommer, men har til trods for en svær start i sin nye klub, Bayern München, hvor han bestemt ikke er blevet slidt, ikke udtaget til dette U 20 VM. Det er dog ikke manglende lyst til at udtage Sanchez fra træner Emilio Peixe, som er årsag til fraværet, men derimod spillerens arbejdsgiver som har nægtet ham at deltage i denne turnering.

Netop klubbernes manglende lyst til at sende deres bedste spillere afsted, betyder som nævnt længere oppe, at mange yngre profiler ikke er med. Kigger man på de mest velkendte navne, er det Kylian Mbappe, Malang Sarr, Theo Hernandez, Maxime Lopez og Ousmane Dembele der ikke er med for Frankrig, Gianlugi Donnarumma, Federico Chiesa og Manuel Locatelli kan ikke repræsentere Gli Azzurri, mens England må se bort fra Marcus Rashford, Axel Tuanzebe, Patrick Roberts, Tammy Abraham og Reece Oxford. Naturligvis er det subjektivt hvilke spillere man vil savne, men at Dortmunds Christian Pulisic ikke er med for ellers upåagtede USA, og at Argentina ikke kan gøre brug af Belgranos stærke midterforsvarer, Cristian Romero, bør uvivlsomt ærgre selv den mest uambitiøse scout.

Kigger man derimod på hvilke spillere der så er med, så er der dog heldigvis stadig flere som bestemt kan vise sig at have en spændende fremtid, måske endda på allerhøjeste plan, og hvilke det drejer sig om, vil jeg i det følgende forsøge at pejle mig frem til.

Spillerne herunder er anført i tilfældig rækkefølge, og altså ikke et udtryk for i hvilken rækkefølge jeg vurderer dem.

Ezequel Ponce (97) Argentina og AS Roma

Den fysisk stærke angriber voksede op i et fantastisk talentmiljø hjemme i Newells Old Boys (NOB), hvor han som netop fyldt 17 år, blev den hidtil yngste debutant i for klubben i den bedste argentinske liga. Netop NOB er i vide kredse anerkendt for deres formidable udvikling af store argentinske spillere, herunder ikke mindst flere af nationens allerbedste offensivspillere i historien, hvor man ikke kan komme uden om navne som Gabriel Bastituta, Abel Balbo, Maxi Rodriguez, Jorge Valdano og sidst men ikke mindst, Lionel Messi, som frem til han var 13 år, hvorefter historien er velkendt, trådte barneskoene i NOB.

Ponce blev solgt til Roma for ca. 4 millioner Euro for i sommeren 2015, og han startede ud med at være en del af klubbens stærke U 19 mandskab, der i sæsonen derefter vandt det italienske U 19 mesterskab. Men det som lignede en hurtig opstigen til klubbens Serie A mandskab, er i første omgang blevet udskudt, da man sidste sommer købte 3 direkte konkurrenter til Ponce, i skikkelse af Edin Dzeko, Salah og El Shaarawy og i forvejen rådede man jo over gode gamle Totti. Derfor blev Ponce udlejet til La Liga klubben Granada, hvor han i indeværende sæson har medvirket i 25 kampe, men kun scoret 2 mål, hvilket næppe sætter alarm klokkerne i gang i Romas hovedkvarter, og endnu en udlejning kunne derfor sagtens tænkes at blive iværksat, straks den igangværende aftale udløber med Granada til sommer. Om det bliver Granada eller en anden klub der får muligheden for at benytte den unge argentiner næste sæson, er dog endnu uvist, og der herske tvivl om at hovedpersonen selv naturligvis allerhelst vil slå igennem i den italienske hovedstadsklub, hvilket en stærk U 20 VM turnering kan være medvirkende til.

Som spillertype minder Ponce mere om Batistuta end Agüero, for nu at bruge et par argentinske ikoner som sammenlignings grundlag. Han er, udover at være fysisk stærk, hurtig, skyder godt med begge ben, dog primært det højre, header godt og teknisk
er han bestemt ikke ueffen.

Santiago Ascacibar (97) Argentina og Estudiantes

Den lille tætbyggede defensivt orienterede midtbanespiller, er umiddelbart et kerneprodukt af den typiske argentinske fodbold-skole, som udover at være eminente til at fremelske 9ère og 10ère, tillige er eksperter til at fremelske nogle af klodens allerbedste defensive midtbanespillere, i Argentina benævnt som “el volante”, dvs. spilleren som er placeret allerbagerst på den defensive midtbane, og derfra “skralder” alle bolde, dirigerer sine foranstående kollegaer, og sætter spillet. Mange argentinske hold spiller tilmed med to 5ère, hvoraf den ene gerne er en anelse mere offensiv.

Ascacibar spiller fast på sit klubhold, og er anfører for U 20 landsholdet, og såfremt han fortsætter sin udvikling, kan han måske gå i fodsporene på sit lands legender som Rattin, Gallego, Simeone eller Mascherano.

Federico Dimarco (97) Italien og Inter FC

Nok den spiller man i Italien har de største forhåbninger til på dette U 20 landshold, hvor mange anser ham som A landsholdets kommende venstre back. Dimarco er opvokset i Milano klubben, og er født i byen, men har været udlejet til først Ascoli, og aktuelt Empoli, simpelthen for at få så meget spilletid som overhovedet muligt.

Han er en typisk offensivt indstillet back type, der ligeså gerne dækker venstre kant som back, men det er nok på sidstnævnte position at der er de største forhåbninger til den hurtige fyr, der teknisk og taktisk allerede virker særdeles veludviklet.

Han har været med på det italienske landshold hele vejen fra U 15 op til nu, og man kunne sagtens forestille sig ham inkluderet i næste sommers A landsholdstrup.

Rodrigo Bentacur (97) Uruguay og Boca Juniors

Akkurat som Ascacibar det hos Argentina, er Bentacur det defensive omdrejningspunkt hos Uruguay, men i modsætning til den unge argentiner, så har Bentacur også evner i det fremadrettede spil, og dækker gerne 8èr positionen, dvs. en form for felt-til felt spiller, hvor hans stærke pasningsspil og eminente overblik kommer ham til gode.

Han er uden tvivl Sydamerikas mest eftertragtede yngre spiller, og Juventus har da også sikret hans underskrift på en kontrakt, der træder i kraft d. 1.7 i år, så det skal blive yderst interessant at se om han allerede fra næstkommende sæson kan glide ind på holdets midtbane, hvor han i givet fald skal kæmpe med klasse spillere som Khedira, Marchisio og Lemina. Det kan blive svært nok, så en udlejning den første sæson kunne sagtens komme på tale.

Men i første omgang skal det blive spændende at se om Bentacur kan føre sit land frem til en triumf, noget som det lille sydamerikanske land har aldrig har prøvet på U 20 VM niveau, hvor sølvmedaljerne i 97 og 13 er de hidtil bedste resultater.

Jean-Kevin Augustin (97) Frankrig og PSG

Den superhurtige og dribleglade Jean-Kevin kom til PSG`s ungdomsafdeling tilbage i 09, fra barndomsklubben AC de Boulogne-Billancourt, og udviklede sig hurtigt til den førende i sin årgang hos den store hovedstadsklub. Akkurat som en af Frankrigs bedste angribere nogensinde, Thierry Henry, er Jean-Kevin vokset op i den franske hovedstads forstæder, som bestemt ikke er for sarte sjæle, og slipper du ud af det rod og de mange kedelige tilbud, og slår igennem som top fodboldspiller, så er du virkelig lavet af noget helt specielt, og det mener man i PSG at Jean-Kevin er, for ellers havde de ikke satset på ham.

Han har spillet knap 30 kampe på klubbens bedste hold, hvor konkurrencen måske er lidt for hård for så ung en spiller. Indtil sidste sæson var det primært Zlatan Ibrahimovic han skulle slå af holdet, og i indeværende sæson har det været Edison Cavani, så det siger næsten sig selv at han har været oppe imod hårde odds.

Den hurtige angriber var med på PSG`s U 19 hold der opnåede sølv i sidste sæsons UEFA Youth League turnering, hvor det blev til nederlag i finalen mod Chelsea, og han var med til at vinde EM guld for U 19 landshold ligeledes sidste år, hvor han både blev kåret til bedste spiller og endvidere blev turneringens topscorer, så det siger sig selv at det er en gut man bør holde øje med til dette VM.

Dominic Solanke (97) England og Chelsea

Den store angriber har endnu ikke fået sin debut på Chelsea bedste mandskab i Premier League, men har i indeværende sæson været udlejet til den lille hollandske klub, Vitesse, hvor han har spillet fast og scoret 7 mål.

Han blev topscorer for England, da de tilbage i 14 vandt U 17 EM, og der var store forventninger til ham i Chelsea, hvor han dog pga. for stor konkurrence på de offensive pladser, blev udlejet, og her hvor han nærmer sig afslutningen på sin kontrakt, der udløber til sommer, ser det ikke ud til at Chelsea og Conte ønsker at fortsætte samarbejdet, hvorfor han reelt kan gå transferfrit.

Dette U 20 VM kan blive hans helt store chance for at vise sig frem på den store scene, så han igen kan sikre sig en kontrakt med en stor klub, eller måske tage skridtet ned til en mindre.

Yeferson Soteldo (97) Venezuela og Huachipato

Blot 160 cm. høj, men teknisk uhyre veludviklet, lynende hurtig og med et antrit som nok ikke overgås af nogen i denne årgang.

Det er en kort præsentation af Venezuelas lille Soteldo, som sin alder til trods, spiller fast den chilenske klub Huachipato, hvortil han kom i sommers, efter at være blevet købt af barndomsklubben Zamora, for hvem han allerede spillede fast fra han var 14 år.

Han har endvidere allerede opnået 4 A landskampe for Venezuela.

Om det bliver til et større gennembrud i denne turnering er selvsagt svært at gisne om, men har man muligheden, så bør man se ham i aktion, for han kan virkelig mange sjove ting med en bold, også selvom han spiller på et ikke specielt stærkt U 20 landshold.

Federico Valverde (98) Uruguay og Real Madrid B

Han er en stor stærk central midtbanespiller, lidt ala`Casemiro fra Real Madrids bedste mandskab, og noget af det samme ser man helt sikkert også i Valverde, der sidste sæson blev hentet i barndomsklubben Penarol, for hvem han var debuteret som 17 årig.

I Real Madrid er han indlemmet på klubbens B hold, hvor han sæsonen igennem har været en ledende skikkelse, og det er slet ikke utænkeligt at han i næste sæson måske får et par indhop på Zidanes bedste hold.

Da han var yngre, var han Uruguays mest hypede teenager, hvor klubber som Arsenal, Barcelona og Chelsea flokkedes om ham, men han valgte altså Real Madrid, hvor han i starten spillede sammen med en ikke mindre hyped jævnaldrende Martin Ødegaard.

Alban Lafont (99) Frankrig og Toulouse

Den 193 cm. høje Lafont er allerede fast mand i den bedste franske fodboldrække, hvor han vogter buret for Toulouse, hvilket han nu har gjort fast i 2 sæsoner, og han er sammen med Italiens jævnaldrende Donnarumma (desværre ikke med til dette VM) den uden sammen-ligning mest interessante unge keeper i Europa.

Han var blot 16 år da han debuterede i Ligue One, og er dermed den yngste spiller der nogensinde har gjort det, hvilket jo siger en del om hans talent og potentiale, ikke mindst når han efterfølgende har formået at fastholde sin plads på klubholdet, hvor han for kort tid siden forlængede sin kontrakt, så den først udløber i sommeren 20.

Om Toulouse får lov til at holde på ham så længe, må anses som tvivlsomt, i det Europa i disse år hungrer efter stærke keepere, så mon ikke vi ser ham i en af de større klubber indenfor et par år.

Marcus Thuram (97) Frankrig og Sochaux

Den knap 190 cm høje angriber har jeg primært medtaget i denne kategori, fordi han er søn af en af de bedste franske fodbold-spillere nogensinde, Lillian Thuram, der dog i modsætning til sønnen, var forsvarsspiller.

Marcus Thuram spiller til daglig for Sochaux i den næstbedste franske række, og selvom han naturligvis har potentiale, ellers var han ikke med på U 20 landsholdet, så må det anses som tvivlsomt om han på sigt kan opnå samme status som sit faderlige ophav.

Edson Alvarez (97) Mexico og America

Den 190 cm. store Alvarez spiller fast for sit klubhold i den bedste række i Mexico, og regnes på de kanter som sit lands mest interessante spiller på sigt.

Det er bestemt ikke hverdags kost at Mexico producerer spillere med den statur dette jern af en forsvarsspiller har, så derfor er der selvsagt ekstra meget fokus på den atletisk byggede fyr, der sin størrelse til trods, bestemt er habil med bolden, og han bør helt sikkert være interessant for større europæiske klubber, hvor han givetvis vil kunne opnå en bedre taktisk forståelse, hvilket aktuelt er hans største mangel, i det han af og til fremstår en anelse naiv i sit spil. En enkelt A-landskamp er det blevet til for Mexico.

Det var en gruppe af de potentielt mest interessante spillere, som man kan se frem til at nyde i turneringen, og naturligvis dukker der andre spillere op, som så efterfølgende typisk sælges til store klubber, mens spillere der allerede er i de store klubber, kan vise deres kræsne arbejdsgivere at der bør satses mere på dem. Det er det som er spændende ved disse U landholds turneringer, ikke mindst når det er på U 20 VM niveau.

Til sidst vil jeg kort opremse de spillere som har været med til U 20 VM siden midten af 70èrne, og som siden hen har fået en stor karriere, og som det fremgår er det ikke så få, så hvorfor skulle dette VM være undtagelsen?

1979: Diego Maradona
1983: Toni Polster, Bebeto, Dunga og Marco van Basten
1985: Claudio Taffarel
1987: Boban, Prosinecki, Suker, Mijatovic og Mathias Sammer (dengang stillede han op for Østtyskland)
1989: Oleg Salenko
1991: Pochettino (nuværende Tottenham manager), Luis Figo, Rui Costa og Roberto Carlos
1995: Raul, Morientes og Nuno Gomez
1997: Gallas, Trezeguet, Anelka, Henry, Aimar, Riquelme, Cambiasso, Samuel, Carragher og Michael Owen
1999: Santa Cruz, Robbie Keane, Diego Forlan, Ashley Cole, Peter Crouch, Ronaldinho, Xavi og Casillas
2001: Kaka, van der Vaart, Huntelaar, Robben, Mexes og lidt for sjov Razak Pimpong (fra FCM)
2003: Tevez, Mascherano, Iniesta, Dani Alves, Milner og Adu (blot 14 år!)
2005: Afellay, Fabregas, Silva, Messi, Agüero, Zabaletta, Biglia, Adu (nu 16 år), Falcao og Graziano Pelle
2007: Arturo Vidal, Medel, Sanchez, Pique, Mata, Javi Martinez, Cavani, Suarez, Giovanni Dos Santos, Javier Hernandez, Carlos Vela, Marcelo, Luiz, Pato, Willian, Sergio Romero, Banega, Agüero (igen), Di Maria og Adu (nu 18 år)
2009: Federico Santander (FCK), Azpilicueta, Alba, Herrera og Ganso
2011: Griezmann, Lacazette, Koke, Isco, Coutinho, Casemiro, Oscar og Lamela
2013: Zouma, Umtiti, Pogba, Kondogbia, Digne, Lemina, Joao Mario, Calhanoglu, Kane, Stone, Barkley og Eric Dier
2015: Correra, Jesus, Weigl, Brandt og Hani Muktar (Brøndbys drømmedreng)

Man behøves ikke den store viden om topfodbold for at kunne konstatere at ovenstående i den grad dækker over særdeles mange absolutte verdensstjerner, hvoraf Maradona, Ronaldinho, Kaka, Xavi, Iniesta og van Basten nok er de største.

Flg. lande har tidligere vundet U20-VM:

6 gange: Argentina
5 gange: Brasilien
2 gange: Portugal
1 gang: Serbien, Tyskland og Frankrig

Ja, så er der vel ikke andet end at glæde sig til de kommende ugers absolut top ungdomsbold, og mon ikke der dukker en enkelt stjerne eller to frem, jeg tror og håber det!

Indlægget er udelukkende udtryk for bloggerens egne holdninger.

Kort om Torben Aakjær:

Torben Aakjær har et indgående kendskab til fodboldens verden, efter at have arbejdet i den i knap 20 år. Han har bl.a. været scout i Herfølge BK, Hamburger SV og Manchester United. I øjeblikket arbejder han som rådgiver for den brasilianske klub, Sport Club Corinthians Paulista.