Blog: Farvel til Bendtner, Krohn, Agger og Kvist!

Fodbold-transfers.dk’s blogger Torben Aakjær ser nærmere på fremtidens danske landshold under ledelse af den nye landstræner, Åge Hareide.

Morten Olsen har abdiceret fra en omtrentlig kæntret skude, og ny chef de kommende år, er nordmanden Åge Hareide.

Dette er givetvis gået op for de fleste, og selvom den aldrende nordmand ikke just er en kyniker som Mourinho, en showmand som Klopp eller en taktiker som Pep, så har nordmanden alligevel sine forcer, hvilket et skævskudt dansk landshold skal forsøge at profitere af, og forhåbentlig få lappet så mange huller og væskende sår, at skuden kan blive ført i havn til VM 2018 i Rusland, hvilket jo er noget alle vi danskere inderligt håber!

Hareide er, i modsætning til Hr. Olsen, pragmatiker, ikke i så ekstrem grad som man måske så det udført af nu afdøde Ricardo, men bestemt en trænertype som, udover at være indstillet på at sætte sit hold op i forhold til modstanderen, ligeledes ikke er bleg for at skifte systemer, taktik og spill
ere, afhængig af opgavens art, hvilket Hr. Olsen for sjældent gjorde, dog i hyppigere grad i sit sidste regeringsår end i de foregående 2014!

Men uanset om træneren hedder Olsen, Capello eller Hareide, så er Danmark et uendeligt lille land, og i modsætning til tidligere hen, produceres der godt nok ikke ret meget fra det som DBU ihærdigt fremhæver som “Den røde tråd”, men som jeg vil tillade mig at kalde “Den døde tråd”.

Der arbejdes og slides rundt omkring i klubberne, og U-landsholdene matches hyppigere og hårdere end førhen set, men alligevel kommer der ikke meget anvendeligt op til slutdestinationen, A-landsholdet, jo tonsvis af kvantitet, men alt, alt for sjældent kvalitet, selvom dele af den ofte, al for uvidende del af den danske sportspresse, i et desperat forsøg på at sælge aviser ofte påstår det modsatte, men det er en helt anden historie!

Den nye landsholdsboss har officielt første arbejdsdag den 1. marts 2016, så der er tid til at holde en længere vinterferie i eksilet Molde, oppe i Norge, men mon ikke nordmanden bruger perioden til at få snakket med hver enkel potentiel dansk landsholdsspiller. Det ville unægteligt være underligt andet.

Der er i skrivende stund ikke aftalt testkampe for foråret 2016, så indtil videre er første kamp VM-kvalkampen
den 4. september hjemme mod Armenien, og herefter følger yderligere tre kampe i efteråret. Det må forventes, at der som minimum arrangeres fire kampe her i foråret, nok primært mod nationer, som skal med til EM 2016, men da hovedparten af de europæiske nationer skal deltage der, så er der jo nok af interessante modstandere for Danmark.

Og så når vi frem til hvem Hareide så skal arbejde med i den kommende periode, og det letteste er naturligvis at frasortere den selvpensionerede Lars Jacobsen, hvilket efterlader holdet med et markant hul på højrebacken.

Udover den bette fynbo, må det være farvel og tak til Thomas Kahlenberg, Simon Poulsen og Morten “Duncan” Rasmussen, som alle hverken har nuværende kvalitet eller fremtidsperspektiver i benene. Også Olsens tro væbner William Kvist bør frasorteres, og endelig bør det vel være på tide at sige stop omkring Nicklas Bendtner, der i skrivende stund ikke har fået spilletid i seks kampe overhovedet, og senest slet ikke var udtaget til truppen, og det må anses som yderst tvivlsomt om Amar’-drengen er at finde i Wolfsburg efter vinterpausen.

Naturligvis er situationen aldeles anderledes, såfremt Bendtner finder sig en klub på acceptabelt niveau, hvor han får rigeligt med spilletid, men indtil det er på plads, så bør Hareide forsøge sig med andre. Bendtner runder jo også 28 år til januar, så tiden arbejder ikke just for ham.

En anden markant profil, som jeg mener man bør sige farvel og omvendt mange tak til, er anfører Daniel Agger. Han har bestemt tjent landsholdet flot igennem mange år, men han er alt for hyppigt skadet, er 31 år, og alt for ofte er det tydeligt, i hvert fald mod bedre modstandere, at se at han i den grad er gået ned i niveau, efter hjemkomsten til Suppedasen, og at bygge på ham frem til VM 2018, hvor han er tæt på 34 år, er alt for risikabelt.

Den sidste jeg mener, man skal tage afsked med, er Michael Krohn-Dehli. Den lille tekniker er virkelig en af mine personlige favoritter på et glansløst dansk hold, men efter skiftet til Sevilla er han ikke fast mand længere, og til
VM 2018 vil han være 35 år, og næppe hurtigere end han er nu. Så desværre Krohn – tak for det, du bidrog med!

Med ovenstående åreladning omkring holdet, skal der mere eller mindre bygges noget nyt op, og tjaa, så alligevel ikke helt, for flere yngre kræfter har undervejs, omend i korte perioder, fået lidt spilletid, og nu kan Hareide passende bruge forårets fire-fem testkampe på at bygge et nyt og sultent hold op, som efter min mening kunne se således ud:

På kassen fortsætter Schmeichel uden nævneværdig konkurrence. Den knap 30-årige Leicester-keeper er ikke i europæisk topklasse, men uden sammenligning den bedste på pladsen med dansk pas, og derfor må Stephan Andersen og Jonas Lössl fortsætte med at agere boldhentere og varm-up-hjælpere for Schmeichel.

Desværre ser det ud til at Anders Lindegaards karriere fortsætter mere og mere ned af bakke, så selvom han både har højde og drøjde, ligner det ikke ligefrem et comeback i den rød/hvide-trøje.

I forsvaret fortsætter Danmark jo med at masse producere centrale forsvarsspillere, og heldigvis er der flere af dem, der spiller fast for deres klubhold udenfor Danmarks grænser. Nu hvor jeg har plukket Agger væk, bør der blive plads til to meter-manden Jannik Vestergaard, som udover at være stensikker i Werder Bremen, tilmed er relativ målfarlig, sin position til trods, og jeg kunne godt forestille mig, at han dannede duo med Simon Kjær fremover.

Kjær har ganske vist ikke strålet på landsholdet i den seneste tid, hvor hans dårlige boldkunnen og flere positionsfejl har skæmmet, men man kan håbe at selvtilliden fra klubholdet, og nye tider på landsholdet, kan hive ham op igen. Han bliver jo aldrig en Beckenbauer eller Baresi, men mindre kan også gøre det, og så længe han ikke går ned i kadence, så bør han være sikker mand på holdkortet ikke mindst qua sin store rutine.

På højrebacken er der et kæmpe hul efter Lars J.’s afgang, og selvom den lille fyr ikke var en verdensklasse-spiller, så udfyldte han nu den plads ganske fint igennem mange år, og utroligt nok er det på denne position, udover angrebspladsen, at Danmark har mindst klassefolk til.

Mit forslag vil være Andreas “AC” Christensen, som jo ejes af Chelsea, hvor han forhåbentlig aldrig kommer retur til, men som i et par sæsoner er udlejet til Gladbach, hvor han har spillet fast, siden en vanskelig start. Fastholder han den plads og sit fine niveau, vil det være oplagt at spille den snart 20-årige spiller ind på holdet, og da der er fyldt godt op centralt, kunne en position være på højrebacken, hvor hans statur (noget spinkel og ikke så høj) måske også på sigt passer bedre til. Uanset hvad, så vil spilletid og det at være med omkring landsholdet hærde ham, og måske på sigt kan han udfylde andre positioner på holdet. Et alternativ til “AC” kunne være Jores Okore, som jo heller ikke er mega-høj, men som er hurtig og ufattelig kropsstærk. Uanset hvem, er det fremtidens folk, og de bør være med.

På venstreback-pladsen er Riza Durmisi jo stensikker, som det ser ud nu, og man kan håbe at han skydes af til en hollandsk klub henover vinteren, og der spiller fast, således, at hans potentiale fortsat kan udvikles. Når den tidligere faste venstreback, evigt uheldige Nicolai Boilesen, i det nye år, forhåbentlig får styr på sin kontraktsituation, er han naturligvis en hård konkurrent, men det er jo yderst positivt!

På midten, i en 4-4-2/4-4-1-1-opstilling, forestiller jeg mig Thomas Delaney og Pierre Emile-Højbjerg placeret i en arbejdsom duo. Delaneys niveau går nærmest lodret opad i denne tid, og det kan heller ikke vare længe før han skydes af til udlandet, hvor man må håbe, han vælger bedre end Højbjerg, der desværre for tredje klub i træk kæmper næsten forgæves for spilletid.

Netop manglende spilletid kan blive problemet for den endnu unge fyr, men hvis han og hans rådgivere kan indse, at han nok ikke bliver en Schweinsteiger-look-a-like-type, men i stedet en habil og solid midtbanespiller, som bør kunne gøre sig på hold udenfor top-10-12-stykker i Bundesligaen, alternativt i den bedre ende af Holland/midten af Frankrig, så har man en langtidsholdbar løsning her.

Med Kvist væk fra holdet og en ny træner, kan Højbjerg træde mere i karakter, væk fra den nuværende tøffe-tøffe-rolle, med for mange alibibolde, til mere at være den kreative arbejdsmand for holdets profil, Christian Eriksen, som naturligvis skal placeres foran midtbanen, i en aldeles fri rolle. Ikke bundet af taktiske Olsen-koncepter og mærkværdige ideer, men fri til at løbe og placere sig hvor som helst, mens medspillerne skal indse, at nogle af deres vigtigste opgaver bliver at arbejde for ham.

På kanterne ville jeg aktuelt placere Daniel Wass på den højre og Viktor Fischer på den venstre. Det er bestemt ikke her, at landsholdet synes stærkest, men det er dog et par habile spillere med fart i benene, og begge ved hvor målet står. Kan Wass blive den lynhurtige kant med gode indlæg, og Fischer som den vandrende og uberegnelige type, så tror jeg, at det kan blive helt godt.

Helt fremme, forventer jeg ikke at se Bendtner mere, og i stedet må man forsøge sig med andre typer/navne. Som det ser ud nu er hverken Duncan, Cornelius eller Braithwaite gode nok, og med mindre, der sker store fremskridt med en af disse, bør det fysiske pragteksemplar, Yussuf Poulsen, forsøges. Han kan løbe solen sort, er fysisk ekstrem stærk, og ved trods alt, hvordan man rammer kassen, så hvis han får lov at daffe rundt i den øvre ende, skal det nok blive til kasser fra hans fødder!

Således kunne Hareides nye hold se således ud (4-4-1-1):

Schmeichel

AC – Kjær – Vestergaard – Durmisi

Wass – Delaney – Højbjerg – Fischer

Eriksen

Yussuf

Bænken:

S. Andersen, Okore, F. Sørensen, Boilesen, J. Poulsen, N. Jørgensen, Braithwaite og Bech.

Til sidst er det værd at nævne Leon Andreasen. Jeg så ham gerne i en startopstilling, men skaderne ser ud til at fortsætte, men naturligvis kan det ændre sig, og så må han være oplagt, omend han ikke er en årsunge til VM 18.

Og så må vi håbe, der dukker noget spændende op fra gemmerne i den nærmeste fremtid, for udbudet er ikke enormt, og kvaliteten blandt for mange ikke særlig stor, men håbet har man jo lov til at have 🙂

Lad os krydse fingre!

Indlægget er udelukkende udtryk for bloggerens egne holdninger.

Kort om Torben Aakjær:

Torben Aakjær har et indgående kendskab til fodboldens verden, efter at have arbejdet i den i knap 20 år. Han har bl.a. været scout i Herfølge BK, Hamburger SV og Manchester United. I øjeblikket arbejder han som rådgiver for den brasilianske klub, Sport Club Corinthians Paulista.