Qatar er blevet et populært sted at skifte til i karrierens efterår blandt flere europæiske spillere, senest anført af FC Barcelonas Xavi. Men har disse fodboldspillere i virkeligheden ikke skyklapper på?
Fodbold-transfers.dk’s blogger, Mathias Hansen, ser nærmere på Qatar og de forhold, der hersker i landet samt hvad hovedmotivationen er for mange af disse tidligere profiler i Europa.
Gad vide om fodboldspillere har deres egne moralske holdninger, inden de skifter til et andet land? Jeg mener, tror I egentligt at man virkeligt tænker over andet end fodbold, når man skifter til en klub dybt inde i Tjetjenien eller til et land, hvor forskellen på rig og fattig; land og by, er så uhyggeligt stor? Prøv lige at tænke det spørgsmål her igennem, inden du læser videre i dette indlæg.
Især det sidste spørgsmål skal diskuteres her. Nærmere bestemt skal vi have fokus på Qatar. Qatar ser ud til at blive det nye sort, med hensyn til sene klubskifter. Fodbold i Qatar fik nemlig for år tilbage et kæmpe økonomisk boost, hvilket gjorde at man nu kunne hente store stjerner til landet.
De mest opsigtsvækkende er naturligvis Xavi og danske Michael Laudrup, der tog trænertjansen i Lekhwiya. Men også tidligere topspillere som Real Madrid-angrebslegenden Raúl González, Swanseas Chico, der blev lokket med til Qatar af Laudrup, Ashkan Dejagah, der scorede et perlemål i forrige sæson i Premier League for Fulham samt Claudiu Keserü, der fik landskampe for Rumænien, blandt andet efter at have smadret mål ind for Steaua Bucharest – her iblandt i Europa League mod AaB. De tre navnes grund til at spille i Qatar kan beskrives med et enkelt ord – penge.
Men vend nu tilbage til mit tidligere spørgsmål – tænker fodboldspillere kun på fodbold eller tænker de også på forholdene i landet? Eller er man simpelthen bare så egoistisk og pengegrisk i den situation, at man kun ser på sig selv? For det er gode grunde til at se positivt og snæversynet i starten. De fjorten klubber ligger spredt ud i seks millionbyer. De fem største byer samt en mindre by med en ufattelig sum penge, ligger de klubber i.
Problemet med et land som Qatar ligger dog ikke kun i millionbyerne – det ligger nærmere udenfor. Så snart man kommer ud af byerne, bevæger man sig ind i en dyb ørken, hvor fattigdommen lurer, hvor hullet mellem rig og fattig simpelthen bare er tårnhøjt. Lidt ligesom i Kina er selve landets BNP høj, men hvis man begynder at måle i BNP per indbygger, kan Qatar stadigvæk beskrives som et U-land, hvor fattigdommen er i top.
Samtidigt er forholdene for arbejdere helt groteske. Det spås at et antal langt over 1.000 personer er omkommet i forbindelse med stadionbyggerierne – heraf blandt andet, fordi man er blevet tvunget til at arbejde i den ulidelige varme, der nemt rammer de 40 grader celsius i løbet af en eftermiddag. Samtidigt er de arbejdere blevet kaldt for slaver, da lønnen er så ubeskriveligt lav, at man er nødt til at arbejde op imod 16 timer om dagen, for ellers er det umuligt at brødføde sig selv og sin familie.
Den sidste vigtige årsag til Qatars fattigdom er faktisk på grund af udlændinge. Der bor godt og vel 2,1 millioner mennesker i Qatar, men det er kun cirka 12 % af befolkningen, der rent faktisk er fra Qatar. Resten er gæstearbejdere eller ulovlige immigranter. Og netop udlændingene har gjort at skellet mellem rig og fattig er så stort, for de store oliesheiker i det mellemøstlige land, har det gjort at man hellere vil hente udenlandske arbejdere til landet, samt give dem muligheden for at bo i et nyt land, da de oftest er bedre uddannet.
Det er altså et land hvor slavearbejde stort set er tilladt, hvor lønnen er forfærdelig, hvor skellet mellem rig og fattig er blandt de største i verden, hvor man gentagne gange har brudt sig med de internationale menneskerettigheder, hvor udlændingene har taget det godt lønnede fra de oprindelige beboere og hvor man til syvende og sidst synes, at homoseksualitet er en kriminel gerning. Er det sådan et land, du har lyst til at spille i? Og ville du egentligt kunne forsvare dig selv ved at sige ”Jeg er her for at spille fodbold”, når du blev spurgt ind til landets gemte uhyrligheder? Det ville jeg ikke kunne.
Derfor ryster det mig, når store landsholdsaktuelle navne fra hele verden ser det som en hurtig lappeløsning, hvor man i et år kan tjene nogle gode og hurtige penge i et land, hvor skatten er lav, og hvor lønnen er høj. Det er i min verden simpelthen bare moralsk forkert, og inderst virker det dybt egoistisk, kun at tænke på sig selv, og det simpelthen bare forkert.
Fem udvalgte spillere, der har spillet i Qatar i sidste sæson:
Chico Flores:
Spanier der under Michael Laudrup var fast mand i midterforsvaret i Swansea, og var et af danskerens højeste prioriteter i sit første transfervindue for Lekhwiya. Han blev hentet for 45 millioner danske kroner. Han har tidligere i karrieren fået fire U21-landskampe for Spanien, og fik først i Swansea rigtigt gang i karrieren.
Claudiu Keserü:
Aalborgensere husker ham som værende ham, der scorede et hattrick på 12 minutter i første kamp i den nu forgangne sæsons Europa League-gruppespil. Rumæneren bombede løs, og han var faktisk på toppen af sin karriere i Steaua Bucharest, hvor han bombede mål ind på stribe. Alligevel valgte han at skifte Steaua ud med Al-Gharafa, hvor lønnen var høj. Keserü er noteret for tre landskampe, hvor han har scoret tre mål, blandt andet imod Danmark i en venskabskamp.
Vladimír Weiss:
Han har aldrig nogensinde fuldført det potentiale, han viste i sine ungdomsår. I dag står han som 25-årig i Lekhwiya, hvor han har lavet en del mål. Men det er svært at se nu, hvorfor han var hypet som et af slovakkernes helt store håb.
Ashkan Dejagah:
Iraneren var også på toppen af karrieren i Fulham, hvor han flere gange viste prøver på sit fantastiske højreben. Han valgte dog pengene i stedet for en tur i Championship, og det gør at han i dag er i Al-Arabi.
Christian Bolaños:
Den tidligere FCK’er var fantastisk ved VM for Costa Rica, men han fandt alligevel tilbage til den costaricanske liga. I februar sagde han dog hej til Al-Gharafa i Qatar, hvor han har fået 11 kampe i sæsonen. Han er dog langt henne i sin karrieres efterår, og forventes at stoppe karrieren i Qatar.
Bloggen er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.