4. David de Gea
Forventet skifte: Fra Manchester United til Real Madrid
Forventet overgangssum: 70 til 80 millioner euro
Den mulige handel har efterhånden rumlet et stykke tid, og så længe Real Madrid ikke for alvor har investeret i en topklasse-keeper, bliver den naturligvis ved med at dukke op i hvert transfervindue. Den 26-årige spaniers kontrakt udløber i sommeren 19, og med al respekt for Manchester Uniteds fremgang, så er det ikke voldsomt meget Champions League, han har medvirket i, hvilket selvsagt ikke er ok, når man tænker på at han, sammen med Manuel Neuer, aktuelt er en top-2-keeper i verden.
De Gea kom til Manchester United i sommeren 11, hvor han kostede 25 millioner euro, men går denne handel igennem, slår han den efterhånden 16 år gamle rekord for køb/salg af målmænd, som Gianluigi Buffon er indehaver af, da han tilbage i sommeren 01 blev solgt fra Parma til Juventus formedelst 53 millioner euro.
Der er ingen tvivl om at Mourinho og Manchester United vil gøre alt hvad der står i deres magt for at beholde de Gea, som ikke så få gange i de forgange sæsoner har reddet klubben i utallige situationer, men penge, Madrid-tiltrækningen og manglende CL-deltagelse/ titler kan få de Gea til at søge mod Real Madrid, som på især sydlandske spillere har en magisk tiltrækningskraft.