Nicklas Bendtner, som har været klubløs, siden hans kontrakt udløb med FC København, har tidligere luftet muligheden for at stoppe karrieren.
Men den danske angriber fortæller nu til Ekstra Bladet, at han var meget tæt på at indgå en aftale med en ny klub, men så kom coronaviussen i vejen.
“Det er stadigvæk udefineret. Der er ikke noget, der er sikkert. Det kan både blive en dreng og en pige, jeg har ikke besluttet mig. Jeg kunne have valgt noget og var meget tæt på det, men så ramte corona, så nu er det igen ground zero,” siger Nicklas Bendtner til Ekstra Bladet og tilføjer:
“Jeg kan fortælle dig, at det ikke var en dansk klub, og så fortæller jeg ikke mere. For jeg spiller kun for én dansk klub, og det er FCK. Det var jeg helt fast besluttet på. Jeg vil ikke kunne spille for en anden dansk klub.”
Bendtner tilføjer, at han ikke har nogen deadline for aftalen, men blot afventer udviklingen af situationen med coronavirussen.