Liverpool FC har sikret sig papirer på Aston Villas Stewart Downing. Kantspilleren har signeret en længerevarende kontrakt.
Aston Villas engelske landsholdsspiller, Stewart Downing, har længe været kædet sammen med Liverpool FC.
Nu er skiftet så omsider officielt, og Downing har underskrevet en længerevarende kontrakt uden at Merseyside-klubben ønsker, at sætte et specifikt antal år på.
26-årige Downing, som har spillet 27 kampe for Englands landshold, glæder sig til at tørne ud i Liverpool-spilletrøjen.
“Det bliver fantastisk, at løbe ud på Anfield. Der har været en god atmosfære, når jeg har gæstet stadion som modstander. Da jeg besluttede mig for, at det ville være det rigtige valg at skifte til Liverpool, var stemningen på Anfield det første, jeg tænkte på,” siger Downing til Liverpools hjemmeside.
Stewart Downing er Liverpools fjerde indkøb under sommerens transfervindue. Tidligere har de tilknyttet Jordan Henderson, Charlie Adam og Alexander Doni.