Manchester United og Chelsea er begge interesserede i FC Barcelona-profilen Jules Koundé, som klubben kan blive nødt til at sælge til sommer.
Det er efterhånden ganske almindeligt kendt, at den økonomiske situation i FC Barcelona langt fra er optimal.
Derfor kan den spanske storklub blive nødt til at sælge ud til sommer, og det kan gå ud over 25-årige Jules Koundé.
Det skriver Sport.
Ifølge den spanske avis er Koundé således en spiller, som økonomien kan tvinge FC Barcelona til at afskibe denne sommer.
Den situation lurer både Manchester United og Chelsea på at udnytte, skriver avisen videre.
Både Erik ten Hag og Mauricio Pochettino er ude efter forstærkninger til bagkæden, og her er Koundé altså et varmt emne.
I denne sæson har franskmanden spillet 36 kampe for Barca i alle turneringer, hvor det er blevet til to mål og fire assists.