Den nigerianske landsholdsstjerne Victor Osimhen er på blokken i Arsenal og Chelsea, der øjner en mulighed for at hente angriberen denne sommer.
Victor Osimhen vil angiveligt gerne væk fra Napoli, men med et skyhøjt prisskilt er det ikke helt nemt.
Især Paris Saint-Germain skulle være ude efter Napoli-profilen, men en transfer er endnu ikke blevet en realitet.
Og nu øjner Arsenal og Chelsea en mulighed for at sikre sig den fysisk stærke angriber.
Sådan lyder meldingen fra Corriere dello Sport.
Ifølge avisen har The Gunners allerede forhørt sig om Victor Osimhen, og Chelsea er også ude efter at hente ham.
Hér kan en byttehandel komme på tale, da The Blues kan tilbyde Romelu Lukaku til Napoli-cheftræner Antonio Conte.
25-årige Osimhen står samlet set noteret for 133 kampe for Napoli, hvor han har leveret 76 mål og 18 oplæg.
Hans kontrakt med klubben løber til sommeren 2026.