Den tyske landsholdsspiller Timo Werner har fået at vide, at han kan forlade RB Leipzig på en lejeaftale til januar. Det skriver den tyske avis Bild.
Timo Werner har ikke haft den bedste sæsonstart i RB Leipzig.
Her har skader og konkurrence om startpladserne ført til meget begrænset spilletid for tyskeren, som derfor har været rygtet væk.
Og nu melder Bild så, at 27-årige Werner har fået besked på, at han kan forlade RB Leipzig på et lejeophold til januar.
Tidligere har både Real Madrid og Manchester United været meldt ude efter offensivspilleren, men de skulle have trukket sig nu.
Det er derfor foreløbig uvist, hvor den tidligere Chelsea-spiller skal tilbringe foråret.
I indeværende sæson har Timo Werner alt i alt optrådt 13 gange for RB Leipzig, hvor han har kvitteret med to mål og en assist.
Hans kontrakt med den tyske topklub udløber i sommeren 2026.