Premier League-storklubben Arsenal er på jagt efter den svenske angriber Viktor Gyökeres, men Sporting CP kræver et tårnhøjt beløb for at slippe ham.
Arsenal-manager Mikel Arteta er efter sigende på udkig efter en ny angriber, og flere store navne nævnes i den sammenhæng.
Det gælder blandt andre den svenske Sporting CP-sensation Viktor Gyökeres, som har gang i en fremragende sæson.
Men hvis Arsenal vil gøre alvor af interessen i Gyökeres, må de finde den helt store pengepung frem til sommer.
Det melder Record.
Ifølge mediet kræver Sporting CP således 120 millioner euro for svenskeren, hvilket svarer til i omegnen af 895 millioner kroner.
25-årige Gyökeres vil derfor blive én af The Gunners’ dyreste indkøb nogensinde, hvis handlen bliver en realitet.
I denne sæson har angriberen samlet set optrådt 39 gange for Sporting CP, hvor det er blevet til 36 mål og 14 assists.
Hans kontrakt med klubben udløber i 2028.