Real Madrid-cheftræner Carlo Ancelotti har rettet kikkerten mod Real Sociedad-profilen Martin Zubimendi, som har været rygtet kraftigt til Liverpool.
I sommer blev Liverpool kædet flittigt sammen med Martin Zubimendi fra Real Sociedad.
Den centrale midtbanespiller endte imidlertid med at blive i La Liga-klubben, hvor han har fortsat de gode takter.
Og det har nu affødt yderligere interesse.
Det skriver Marca, som kan berette, at Real Madrid nu har rettet opmærksomheden mod 25-årige Zubimendi.
Real er på udkig efter en styrmand til midtbanen, der kan afløse Toni Kroos, der stoppede sin karriere i sommer.
Der bliver dermed hård konkurrence til Liverpool, hvis de fortsat har ambitioner om at hente den garvede spanier.
I denne sæson har Zubimendi samlet set spillet 17 kampe for Real Sociedad med et enkelt mål og to assists til følge.
Hans kontrakt med den spanske klub løber frem til sommeren 2027.