Real Madrid er nu blevet kontaktet af Liverpool, som viser interesse for at hente den 25-årige keeper Andriy Lunin. Det skriver avisen Sport.
Alisson kan snart få sig en hård konkurrent i Liverpool.
I hvert fald skriver Sport, at The Reds har henvendt sig til Real Madrid med henblik på at snuppe en målmand.
Det drejer sig om ukrainske Andriy Lunin, som spillede en vigtig rolle for Carlo Ancelottis mandskab i sidste sæson.
Her var førstevalget Thibaut Courtois skadet i store dele af sæsonen, og Lunin greb sin chance og viste sig flot frem.
Nu har Liverpool altså udset sig keeperen som et transfermål, skriver Sport.
Lunins kontrakt med Real Madrid udløber næste sommer, og der skal derfor meget snart tages stilling til hans fremtid.
Ukraineren står alt i alt noteret for 48 kampe for Real, hvor det er blevet til 16 clean sheets.