Paris Saint-Germain er ikke færdige med at handle for store summer. De skulle være klar til at spænge banken for at få Lazios Sergej Milinkovic-Savic.
Paris Saint-Germain er i UEFA’s søgelys i forhold til Financial Fair Play, men det er øjensynligt ikke noget, der skræmmer rigmandsklubben.
Ifølge den italienske sportsavis, Corriere dello Sport, så skulle PSG være klar til at betale hele 1,25 milliarder kroner for Lazios store midtbanetalent, Sergej Milinkovic-Savic.
Den 22-årige serber står noteret for 15 Serie A-kampe med fem mål til følge, og pariserne skulle have sat super-agenten Jorge Mendes på sagen, så de kan købe stortalentet.
Hvis PSG lykkes med at købe ham for 1,25 milliarder kroner, vil han blive verdens tredje dyreste fodboldspiller.
De to andre er også PSG’s, eftersom Neymar blev købt i FC Barcelona for 1,65 milliarder kroner, mens Kylian Mbappé er lejet i AS Monaco med en permanent købsoption på 1,3 milliarder kroner i aftalen.