Manchester United overvejer at erstatte brasilianske Antony med Pedro Neto, der er en stor profil i Wolverhampton. Det skriver avisen Daily Mirror.
Tilbage i sommeren 2022 var Manchester United på rov i Ajax, hvor man sikrede sig kantspilleren Antony for et stort millionbeløb.
Siden da har den 24-årige brasilianer dog vist sig at være en stor skuffelse, og han har derfor været rygtet væk fra klubben.
Og nu skriver Daily Mirror, at Erik ten Hag og co. har udset sig en mulig afløser for floppet.
Det drejer sig efter sigende om Pedro Neto, som har gang i en god sæson i Premier League for Wolverhampton.
Portugiseren har tidligere været rygtet til flere andre store adresser i England, deriblandt både Arsenal og Liverpool.
I denne sæson har Pedro Neto samlet set spillet 23 kampe for Wolves, hvor det er blevet til tre mål og 11 oplæg.