Den engelske landsholdskeeper Aaron Ramsdale er blevet vraget i London-storklubben Arsenal, og det ønsker Wolverhampton at udnytte til januar.
I sommer var Arsenal på rov i Brentford, hvor man sikrede sig spanske David Raya som ny keeper.
Siden da har 28-årige Raya overtaget rollen som førstekeeper i Arsenal, og det er sket på bekostning af Aaron Ramsdale.
Og den situation er Wolverhampton interesserede i at udnytte.
Daily Star skriver således, at Wolves ønsker at leje den engelske Arsenal-spiller, når transfervinduet åbner til januar.
Klubbens nuværende førstemålmand, José Sá, kan have kurs mod Saudi-Arabien, og her er Ramsdale udset som en mulig afløser.
25-årige Aaron Ramsdale har været i Arsenal siden sommeren 2021, hvor han kom til klubben fra Sheffield United.
I denne sæson har keeperen samlet set optrådt otte gange for The Gunners, hvor han har holdt buret rent ved tre lejligheder.