FC København-stortalentet Roony Bardghji tiltrækker sig massiv interesse for tiden, og Chelsea overvejer efter sigende at byde på ham til januar.
Roony Bardghji kan skifte til Chelsea denne vinter.
Det melder The Standard, som kan berette, at den unge FC København-spiller er på blokken i den engelske storklub.
Ifølge avisen er 18-årige Bardghji én af fem spillere, som Chelsea overvejer at afgive et bud på, når transfervinduet åbner igen.
Mauricio Pochettino og co. er på jagt efter forstærkninger til de offensive positioner, og her er FCK-kometen altså i deres overvejelser.
Det samme er Victor Osimhen, Ivan Toney, Viktor Gyökeres fra Sporting CP og Club Brugge-profilen Antonio Nusa.
I denne sæson har Roony Bardghji samlet set optrådt 29 gange for FC København, hvor det er blevet til ti kasser fra talentet.
Den unge kantspiller står dertil noteret for ni kampe og to mål for det svenske U21-landshold.