Manchester City-manager Pep Guardiola drømmer efter sigende om at erstatte Julián Álvarez med Rodrygo, der spiller i Real Madrid. Det skriver Marca.
Julián Álvarez ser ud til at skifte til Atletico Madrid i en stor handel, der vil indbringe Manchester City mange millioner.
Og ifølge Marca har Pep Guardiola og co. tre mulige erstatninger for den argentinske landsholdsspiller på blokken.
Det drejer sig om Eberechi Eze, Rodrygo og Khvicha Kvaratskhelia.
Lige nu skulle engelske Eze, der spiller i Crystal Palace, være den foretrukne afløser.
Avisen skriver dog også, at City drømmer om at hente Rodrygo i Real Madrid, hvor brasilianeren har fået hård konkurrence.
Endelig skulle også Napoli-kanten Kvaratskhelia være et varmt emne hos de forsvarende Premier League-vindere.
Manchester City indleder den nye sæson denne weekend, hvor holdet møder Manchester United i Community Shield.
I første ligakamp møder man Chelsea på udebane.