Real Madrid forstærkede sig med franske Aurelien Tchouameni, da man solgte Casemiro til Manchester United.
Nu er netop Manchester United interesseret i at købe selvsamme Tchouameni som erstatning for netop Casemiro.
Ifølge sportsavisen Sport, så skulle Uniteds manager Erik ten Hag have bedt ledelsen om at gå all-in på at sikre sig papirer på franskmanden.
Manchester United-ledelsen skulle være klar med et bud, der er ligner det, som Real Madrid selv betalte for et år siden.
Ifølge den catalanske sportsavis, så skulle United være klar til at betale 597 millioner kroner for 23-årige Tchouameni.
Real Madrid betalte netop 597 millioner kroner plus 150 millioner kroner i bonusser, da de købte ham fri af AS Monaco.
Kongeklubben vil angiveligt gerne beholde ham, men samtidig kan et købstilbud i den høje ende få dem på andre tanker, vurderer mediet.
Aurelien Tchouamenis kontrakt med Real Madrid gælder til sommeren 2028.
Han står noteret for 50 kampe for Real Madrid med fire assists til følge.
Desuden har han spillet 25 A-landskampe til Frankrig.