Liverpool har efter sigende været i forhandlinger med Newcastle om kantspilleren Anthony Gordon, men nu er handlen brudt sammen. Det skriver Daily Mail.
23-årige Anthony Gordon skal tilsyneladende ikke til Liverpool denne sommer.
The Reds har ellers angiveligt været i forhandlinger med Newcastle om englænderen, men nu er handlen brudt sammen.
Det skriver Daily Mail, som kan berette, at årsagen er Profit & Sustainability-reglerne, som har været meget omdiskuterede.
Man kunne have foretaget lægetjekket i Leipzig under EM, og Jarell Quansah var også nævnt i forhandlingerne.
Men nu skulle handlen altså være brudt sammen, og der er kun en lille chance for, at parterne genoptager dialogen.
Anthony Gordon har haft en god sæson for Newcastle, hvor det blev til 12 mål og 11 assists i 48 optrædener.
Lige nu er offensivspilleren til EM med England, hvor han dog kun har fået et enkelt minut på banen.