Toni Kroos stopper sin karriere efter EM-slutrunden, og nu lurer Real Madrid på at erstatte ham med Adrien Rabiot fra Juventus. Det skriver Mundo Deportivo.
Real Madrid mister Toni Kroos denne sommer, hvor den tyske midtbanespiller indstiller sin aktive fodboldkarriere.
Derfor skal den spanske storklub have fundet en ny mand til den centrale midtbane, og det kan meget vel blive Adrien Rabiot.
Det skriver Mundo Deportivo.
Ifølge den spanske avis har Real vendt blikket mod Juventus, hvor 29-årige Rabiot har kontraktudløb denne sommer.
Carlo Ancelotti og co. lurer angiveligt på at snuppe franskmanden på en fri transfer, når EM-slutrunden i Tyskland er færdig.
Her er Adrien Rabiot lige nu en del af det franske landshold, der møder Holland fredag aften.
I sidste sæson spillede han alt i alt 35 gange for Juventus, hvor det blev til fem kasser og tre oplæg til mål.